torsdag den 29. marts 2018

Nye bøger til reolen (31) - Skoene der blev til bøger

Sidste weekend gik jeg på jagt efter et par nye sko. Jeg kom hjem med tegneserier, en bog og ingen sko! Kender i det? Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kigge ind i Faraos Cigarer når jeg kommer forbi, og så kom jeg tilfældigvis forbi et bogudsalg på Købmagergade, idet Vangsgaard sælger ud af forskellige brugte bøger.


I Vangsgaard faldt jeg over en virkelig fin udgave af 'Rosens Navn' af Umberto Eco. En bog jeg egentlig for lang tid siden havde fjernet fra min to-read-liste, idet jeg har hørt at den er lidt tung og kedelig. Men da jeg stod og bladrede i den, synes jeg ikke umiddelbart at den virkede så tung. Det ser ud til, at der er en del dialog i den, hvilket jeg ikke havde forventet, og så købte jeg den altså.


I Faraos Cigarer besluttede jeg mig for at tage det næste hæfte i 'Fables' med hjem, da det er lang tid siden jeg har læst videre i serien. Det er en serie om eventyr-figurer, som er fordrevet fra deres eventyrland, og den kan virkelig anbefales! Da jeg browsede hylderne faldt jeg over 'Monstress', som lød interessant. Den handler om en ung kvinde, som har overlevet en krig i en farlig verden, hvor hun forsøger at finde svar på sin fortid. Illustrationerne er smukke, og jeg glæder mig til at se om det er en serie for mig.


Rigtig god påske!

søndag den 25. marts 2018

Det er ikke mig, det er dig af Mhairi Mcfarlane

Forfatter: Mhairi McFarlane
Titel: Det er ikke mig, det er dig
Forlag: HarperCollinsNordic
Udgivelse: 2014 (denne 2016)

415 sider

Anmeldereksemplar fra






Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til bogblogger- arrangementet 'Kvindeliv', venligst sponsoreret af Harper Collins Nordic, som jeg deltog i i juli sidste år. Tidligere på året havde jeg læst 'Fra og med dig', som ikke blæste mig bagover, men som jeg nød at læse, så jeg var glad for at modtage endnu en bog af Mhairi McFarlane.

Kort resume:
Delia har nærmest et perfekt liv. Hun har job, hus, hund og en dejlig kæreste Paul. Delia beslutter sig for at gøre det helt perfekt ved at fri til Paul. Derfra tager Delias liv en drejning, og hun får øjnene op for, at hendes liv måske alligevel ikke var så perfekt. Pludselig står hun uden nogen af delene, og skal forsøge at bygge sit liv op fra ny.

Evaluering:
Det er er ved at være et godt stykke tid siden, at jeg læste denne bog, men jeg har simpelthen glemt at anmelde den. Så alle mine umiddelbare reaktioner kan jeg ikke gengive. Derimod må jeg konstatere, at på trods af, at jeg virkelig nød at læse bogen, så er oplevelsen hurtigt glemt. Det er ikke en bog, som printer sig ind i sindet, men det var super god underholdning.

Jeg synes at denne fortælling var bedre end 'Fra og med dig', og jeg tilskriver det persongalleriet. Jeg kunne virkelig godt lide Delia, og hendes reaktioner virkede meget troværdige. Ikke noget med at brænde et hus af, eller hænge plakater op i hele byen. Hun var realistisk og det satte jeg pris på. Plottet kammede dog en anelse over til slut efter min mening, men helhedsindtrykket af fortællingen var god.

Fortællingen er krydret med nogle små korte tegneseriestriber, som er Delias hobby. Jeg synes det var en rigtig fin detalje, og ville ønske at det var brugt lidt mere aktivt igennem fortællingen.

Alt i alt var det rigtig god underholdning, og kan fint anbefales til afslappende eftermiddag.


mandag den 19. marts 2018

Pilgrims Book House i Kathmandu

Da jeg var i Nepal i februar søgte jeg, som beskrevet her, efter en god bog af en nepalesisk forfatter. Det fandt jeg i 'Pilgrims Book House', som var den eneste større boghandel jeg kom forbi, og som havde et ret godt udvalg i litteratur på engelsk. Foruden at være en større boghandel med et godt udvalg, var denne boghandel altså noget helt særligt. Der var tre etager med bøger, og imellem etagerne var der de smukkeste skulpturer og malerier. Butikken var præcis så gammeldags og charmerende, som resten af Nepal, og ligner ikke en boghandel jeg har set nogen andre steder.




tirsdag den 13. marts 2018

Nye bøger til reolen (30) - Bøgerne der kom med hjem fra Nepal

I forbindelse med mine læsemål for 2018, har jeg et der lyder som følger:

Læs en bog fra hvert land du besøger i 2018

Da jeg allerede tog til Nepal i uge 6 og 7 gik jagten ind på at finde en bog fra en nepalesisk forfatter eller en bog omhandlende Nepal. Jeg gennemsøgte nettet, men synes ikke der var meget at komme efter, og det jeg fandt, som stadig var i handlen, fangede ikke lige min interesse. Så jeg drog mod Nepal uden nepalesisk litteratur, men håbede at jeg måske kunne finde noget i landet. 
De første mange boghandlere jeg besøgte, havde dog mest beretninger om bjergbestigninger, og på trods af, at disse bøger sikkert kunne være spændende, havde jeg lyst til at finde noget andet. En af mine sidste dage lykkedes det så, da jeg besøgte en større boghandel 'Pilgrims Book House' i Kathmandu, som havde et større udvalg. 

Her faldt jeg for de flotte forsider på de to bøger 'Long Night of Storm' og 'There's a Carnival Today' af den nepalesiske forfatter Indra Bahadur Rai. Jeg kunne så læse mig frem til, at forfatteren er en meget anerkendt og populær forfatter i Nepal, og jeg syntes at disse to bøger var det perfekte valg til mit læsemål. Efter jeg er kommet hjem har jeg forsøgt at google mig frem til flere af forfatterens bøger, og det tyder på (men jeg er ikke helt sikker), at de to bøger jeg har købt er de eneste af hans værker, som er oversat til engelsk, foruden titlen 'Gorkhas Imagined: Indra Bahadur Rai'. Under min søgning idag ser jeg, at forfatteren er gået bort d. 6 marts i år, hvilket jo er præcis én uge siden. Han blev 91 år, så jeg går ud fra at han har levet et godt langt liv, men jeg synes nu alligevel at det er et lidt mærkeligt tilfælde.

'There's a Carnival Today' er en roman, mens 'Long Night of Storm' er en samling noveller. En af de sidste aftener jeg havde i Nepal, læste jeg den første novelle i samlingen, og den var ganske fin, men også ganske hjerteskærende. Jeg er spændt på at læse de næste. 

søndag den 4. marts 2018

Forfatter-interview på Den Sorte Diamant: Asli Erdogan

Det Kongelige Bibliotek var så venlige endnu en gang, at tilbyde mig en billet da den tyrkiske forfatter Asli Erdogan gæstede deres internationale forfatterscene. Arrangementet var d. 31. januar, og jeg drog afsted spændt og nysgerrig på, hvad det ar jeg skulle opleve.


Hvor jeg sidste gang var til et arrangement i Dronningesalen (da Junot Diaz gæstede Diamanten), blev arrangementet denne gang afholdt i en noget mindre sal, som gav arrangementet et lidt mere intimt udtryk en sidst.

Asli Erdogan er er tyrkisk forfatter i eksil. Hun sad fængslet i 2016 i Tyrkiet, anklaget for at udbrede propaganda for terrorister, i forbindelse med at hun skrev for en avis som blev beskyldt for at stå i ledtog med Kurdistan Worker's Party (PKK). Jeg har aldrig læst noget fra Asli Erdogans forfatterskab, men har læst at hun har skrevet om kontroversielle emner som tortur, kvinderettigheder, brud på menneskerettigheder og er generelt en kritiker af regeringen i Tyrkiet. Hun er i den grad en politisk forfatter, og har sidste år fået en roman oversat til dansk: 'By i blodrød kappe'.

Asli Erdogan var i samtale med den svenske journalist Rakel Chukri, som gjorde det rigtig godt. Meget forventeligt grundet Asli Erdogans oplevelser, politiske handlinger og kritiske holdning til regeringen i Tyrkiet, blev omdrejningspunktet for samtalen, nærmere dette, frem for Asli Erdogans ny-oversatte bog. Det billede der blev tegnet af denne person var en stærk kvinde, som aldrig har gået på kompromis med hverken sine handlinger i livet eller sit forfatterskab.

Op til fængslingen følte hun sig forfulgt. Hun mærkede at der var noget under opsejling, og forventede en arrestation. Hun forventede dog ikke en fængsling, som skulle vare over 4 måneder. Asli Erdogan tegner et stærkt diktatorisk billede af Tyrkiets regering, og beskriver, at hun skylder den tyrkiske befolkning at skrive om det, da hun tvivler på, at Europa er klar over hvilke tragedier der finder sted i Tyrkiet. Et tilbagevendende tema for samtalen var dette skift for Tyrkiet, som for få år siden var kandidat til at blive en del af EU. Et kandidatur der nu synes længere væk og mere umuligt end nogensinde. Om regeringens håndtering af kritik beskriver hun:

'Everybody who can whisper is a threat'

Og Asli Erdogan kan godt hviske. Med hendes egne ord sætter hun et spejl op foran regeringens ansigt. Og da de ikke kan lide deres eget spejlbillede, smadrer de spejlet. Dette viser, i hendes øjne, at de er skyldige i det de anklages for: 

'Måske har jeg ikke ret. Men i smider mig i fængsel for det. That proves my point'. 

Hun satte, på denne facon, billeder op, som var meget kraftfulde, fyldt med stor sandhed og forståelse for menneskers natur og grusomhed.

Asli Erdogan blev spurgt om hun ville skrive om sin fængsling. Hendes svar til dette var, at grundet post-traumatisk stress ville denne genoplevelse af hændelserne måske ødelægge hende. Samtidig formulerede hun så fint, at traumet ikke taler i et sprog, som hun ville kunne formidle i litteratur. Hun ville mangle lyde og dufte, og hendes svar var:

'it is beyond my powers as a writer'

Asli Erdogan har modtaget 'Simone de Beauvoir'-prisen i 2018, som er en pris for menneskerettigheder og kvinders frihed. Under samtalen fortalte Asli Erdogan hvordan hun var kommet i kontakt med en række voldtagede kurdiske kvinder, hvorefter hun begyndte at skrive deres historier. Hun ser ikke sig selv som aktivist på dette område. Hun har blot prøvet at være et vidne, når der var brug for hende, og at nedfælde begivenhederne. Hun tror på at vi kan ændre noget ved at skrive, og at hændelserne på denne måde aldrig vil blive glemt. Hun vil være ofrenes stemme.

Jeg synes at det var fantastisk oplevelse, at møde en så stærk og inspirerende kvinde, som har oplevet mere end de fleste. Hendes fortælling gjorde indtryk på mig, og jeg er ikke i tvivl om at hun er en nødvendig stemme i verden, da hun tør at tale.