lørdag den 23. december 2017

Rejsen til Julemandens Værksted af Sabrina Mose

Forfatter: Sabrina Mose
Titel: Rejsen til Julemandens Værksted
Forlag: Mellemgaard
Udgivelse: 2014 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 7 t. 27 m.
Oplæst af Mikkel Hansen







Der nåede lige at snige sig en enkelt julebog mere på jule-læselisten, da jeg i sidste uge manglede en lydbog til at høre i bilen. Jeg faldt over denne julefortælling på e-reolen, og tænkte at den ville passe sig godt til decembers køreture.

Fortællingen handler om ungnissen Filur, som bliver kaldt til Julemandens værksted. Det er en lang rejse, og Filur er usikker på hvad det er Julemanden skal bruge ham til, da han er en helt almindelig nisse. Det viser sig dog snart, at rejsen ikke blot er lang, men også farefuld, og at Filur får brug for al den hjælp han kan få på turen. Efterhånden som rejsen skrider frem, bliver det klart for Filur at julen er fare, og at det er op til Filur at redde den.

Denne julehistorie har det hele: Nisser, trolde, feer, talende dyr og hekse. Det er en eventyrlig fortælling, som jeg nød at lytte til her i julen. Jeg synes at den var både velskrevet og velfortalt (da jeg jo hørte den som lydbog). Nissen Filur er ukendt med de fleste af de farer der venter ham, og selvom han er en meget heldig nisse, så synes jeg at fortællingen beholder sin troværdighed. 

Fortællingen er delt op i 24 kapitler, og er sådan en fortælling, som jeg tror de fleste børn ville synes var alletiders at få læst højt, samtidig med at oplæseren kan nyde fortællingen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar