lørdag den 30. december 2017

Kvinden i Toget af Paula Hawkins

Forfatter: Paula Hawkins
Titel: Kvinden i toget
Orig. titel: The Girl on the Train
Forlag: Gyldendal
Udgivelse: 2015

391 sider






Baggrund for læsningen:
Tæt på hvor jeg bor er der en bogskab. Et bogskab hvor man kan stille de bøger, man ikke har lyst til at eje mere, og til gengæld tage en bog, som en anden ikke har haft lyst ti at eje. I dette bogskab stod 'Kvinden i toget' for noget tid tilbage. Det er en bo, som har fået en hel masse omtale tilbage til udgivelsen, og som sidenhen er blevet filmatiseret. Jeg snuppede straks bogen, da jeg tænkte den ville passe godt til 'Deweys Readathon' her i efteråret hvor jeg satte mig for at læse den.

Kort resumé:
Rachel holder øje med det tilsyneladende perfekte par, hvis hus toget kører langsomt forbi til og fra London hver dag. Rachel har en klar forestilling om hvordan parret lever og hvor højt de begge elsker hinanden, til forskel fra Rachels eget ulykkelige ægteskab som endte i en skilsmisse, som hun har svært ved at komme sig over. Rachel drikker for meget, og har mistet grebet om sit eget liv, men nyder at holde øje med det perfekte par. Men hvad sker der den dag, hvor de ikke ser så lykkelige ud, og hvad sker der den næste dag hvor kvinden er forsvundet? Hvad har Rachel set, som kan bruges som vidneforklaring, og er Rachel overhovedet et pålideligt vidne? 

Evaluering:
Jeg var utrolig spændt på denne bog, da fortællingen har delt vandene. Nogle er vilde med den, nogle hader den. Jeg er på det første hold. Jeg synes den var helt vildt spændende og helt vildt interessant. For hvad er det egentlig der er sket, og hvor meget af Rachels oplevelse kan man egentlig stole på.

Rachel er ikke en typisk hovedrolleindehaver. Hun er en kvinde som har givet lidt op på sit eget liv, hun er alkoholiker. Som sådan, var hun ikke en person jeg holdt af, mere en person jeg havde lidt ondt af, men hele fortællingen igennem var jeg investeret i hendes liv, og havde et stort ønske om, at hun ville tage sig sammen. Det betød noget for mig, at hun skulle få styr på sit liv.

Samtidig med, at jeg synes fortællingen var vildt spændende, så var den også hjerteskærende, da Rachel er en trist skæbne. Hun bliver besat af en anden kvindes liv, som hun ønskede hun selv levede, og mister fornemmelsen af hvad der er virkeligt og hvad hun selv har forestillet sig. Og hvor er det i bund og grund trist.

Min eneste anke ved bogen er, at jeg synes twistet kom lidt for hurtigt, og at slutningen dermed afslørede sig selv for tidligt. Jeg ville have elsket at være i uvished lidt længere, for så at få en kæmpe overraskelse. Istedet kunne jeg stykke det sammen lidt efter lidt, og overraskelsen blev dermed ikke så overraskende.

Men altså, jeg kunne virkelig godt lide bogen, og vil helt sikkert gerne læse mere af Paula Hawkins. jeg så et interview med hende om hendes nye bog 'Det dybe vand' på Bogforum. Bogen lød interessant nok, så mon ikke den skal læses i nær fremtid...


søndag den 24. december 2017

Glædelig jul


Lige som de forrige år, er december gået alt for stærkt, og jeg føler slet ikke at jeg når al den julehygge, som jeg gerne vil. Men om jeg føler mig klar eller ej, så er det nu d. 24. december, og julefreden er ved at indfinde sig i mit sind. 

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!

lørdag den 23. december 2017

Rejsen til Julemandens Værksted af Sabrina Mose

Forfatter: Sabrina Mose
Titel: Rejsen til Julemandens Værksted
Forlag: Mellemgaard
Udgivelse: 2014 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 7 t. 27 m.
Oplæst af Mikkel Hansen







Der nåede lige at snige sig en enkelt julebog mere på jule-læselisten, da jeg i sidste uge manglede en lydbog til at høre i bilen. Jeg faldt over denne julefortælling på e-reolen, og tænkte at den ville passe sig godt til decembers køreture.

Fortællingen handler om ungnissen Filur, som bliver kaldt til Julemandens værksted. Det er en lang rejse, og Filur er usikker på hvad det er Julemanden skal bruge ham til, da han er en helt almindelig nisse. Det viser sig dog snart, at rejsen ikke blot er lang, men også farefuld, og at Filur får brug for al den hjælp han kan få på turen. Efterhånden som rejsen skrider frem, bliver det klart for Filur at julen er fare, og at det er op til Filur at redde den.

Denne julehistorie har det hele: Nisser, trolde, feer, talende dyr og hekse. Det er en eventyrlig fortælling, som jeg nød at lytte til her i julen. Jeg synes at den var både velskrevet og velfortalt (da jeg jo hørte den som lydbog). Nissen Filur er ukendt med de fleste af de farer der venter ham, og selvom han er en meget heldig nisse, så synes jeg at fortællingen beholder sin troværdighed. 

Fortællingen er delt op i 24 kapitler, og er sådan en fortælling, som jeg tror de fleste børn ville synes var alletiders at få læst højt, samtidig med at oplæseren kan nyde fortællingen.



lørdag den 16. december 2017

Julebestiariet af Benni Bødker og John Kenn Mortensen

Forfatter: benni Bødker
Illustrator: John Kenn Mortensen
Titel: Julebestiariet
Forlag: Cobolt
Udgivelse: 2017

107 sider







Her på de seneste er jeg blevet ret interesseret i John Kenn Mortensen illustrationer, så da jeg så at denne bog udkom denne vinter, blev jeg straks nysgerrig. Da bogen blev promoveret på Bogforum i år, planlagde jeg, at jeg skulle finde den og prøve at bladre lidt i den. Skæbnen ville, at da jeg bevægede mig mod standen, stod de to herrer Benni Bødker og John Kenn Mortensen på Børnescenen og fortalte om bogen. Jeg besluttede mig hurtigt for at købe bogen, og fik efterfølgende bogen signeret af begge bagmænd, og jeg må sige, at det simpelthen er den fineste signering (se nederste billede).

Julebestiariet består af en kort introduktion til 24 monstre der kommer frem til jul. Hvert monster er inddelt i en fareklasse, samt har en beskrivelse af signalement og hvor i verden man vil kunne støde på dem. Man kan vælge at læse om ét julemonster pr. dag i december frem til d. 24 december, hvilket jeg tydeligvis ikke har gjort. Men jeg elsker idéen!

Jeg er simpelthen vild med illustrationerne i denne bog. Jeg synes at John Kenn Mortensen er en fantastisk tegner, og han forstår virkelig at få uhyggen frem på hver en side i bogen. Se bare hvordan 'Julebukken' har ændret karakter på nedenstående billede.


Med de fleste skrøner og traditioner, har man det med at huske på alt det gode, hyggelige og rare, men de fleste fortællinger har også en mørk side. I denne bog kan man læse om både den gode og den mørke side, af mange juleskrøner, som fortælles verden over. Der er heriblandt utrolig mange forskellige udlægninger af en slags julemand rundt omkring i verden, som altid kommer med gaver til de artige børn, men som har lidt forskellige strategier for afstraffelse af de uartige. Det er et farverigt katalog fra at blive slået med et birkeris til at få sprættet maven op, som fyldes med halm (dette sker dog kun for de virkelig uartige børn). Det er interessant at læse om de mange fortællinger, som formentlig er udsprunget fra den samme og jeg havde lyst til at læse mere. Denne bog henvender sig til børn, som formentlig synes, at tekstmængden er helt perfekt. Men for mig, er jeg nysgerrig efter at høre meget mere om de forskellige skrøner.

Det er en virkelig fin bog, som helt sikkert kan skræmme de fleste børn til at opføre sig ordentlig i december, eller som minimum undgå monstrene ved at bruge bogens 'Tip til overlevelse'. Bogen kan helt sikkert anbefales til de (u-)hyggelige, mørke december-aftener.



tirsdag den 12. december 2017

December, december


Tænk engang at vi allerede er nået til den 12. december. December er en måned, som jeg altid ønsker varer ved, men som alligevel ender med at flyve afsted. Jeg har altid vilde planer for al den julehygge jeg skal nå, men når sjældent særlig meget af det. Dog er der altid tid til en lille smule 'jule-litteratur' hvert år, og det er der ikke ændret på i år. 

Jeg er godt igang med 'Julebestiariet' af Benni Bødker og John Kenn Mortensen, og den er virkelig hyggelig. Herudover vil jeg rigtig gerne nå en fortælling i min totalt julede samling 'A Christmas Carol and other Christmas Stories' af Charles Dickens. Jeg har planer om at læse 'The Chimes' (som vist også var planerne sidste år :/ ), som en hyggelig stemningsgiver til december.

Læser i nogle gode julebøger?

tirsdag den 5. december 2017

Enke i et år af John Irving

Forfatter: John Irving
Titel: Enke i et år
Orig. titel: A Widow for One Year
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 1998 (denne 2009)

534 sider







Baggrund for læsningen:
John Irving er nok den forfatter jeg har læst flest bøger af. Jeg er draget mod hans fantasifulde, og sommetider bizarre, fortællinger, om menneskeskæbner der er helt ud over det sædvanlige, og samtidig helt almindelige. Alligevel går jeg ofte i stå midt i hans bøger, og det tager mig måneder at komme igennem dem. Måske fordi de bliver så tunge af alle de bihistorier og al den ekstra information man får, som ikke nødvendigvis driver fortællingen fremad eller måske fordi jeg sommetider kører træt i personerne undervejs. Uanset hvad, føler jeg altid, når jeg er færdig med bøgerne, at det har været en af de større læseoplevelser.

Kort resumé:
Ruth mistede sine to brødre før hun selv blev født, hun voksede op hos sin far, som er en kendt børnebogsforfatter og afhængig af at forføre ensomme kvinder, og hendes mor forlod familien da hun var fire år gammel. Som tredive-årig er Ruth en anerkendt forfatter, og prøver stadig at finde sig til rette i livet, da hun møder den middelmådige forfatter Eddie, som kan fortælle om en anden side af hendes mor, end hendes far var istand til.

Evaluering:
Jeg må sige, at 'Enke i et år', var en af de bedste bøger jeg har læst fra Irving. Jeg kunne virkelig godt lide persongalleriet, og jeg kunne godt lide handlingsforløbet. Alligevel løb jeg ind i en mur midtvejs (som altid), men hørte den sidste halvdel som lydbog, og det fungerede super godt. Det var som om, at det fik sparket lidt gang i fortællingen igen, og da jeg først kom igang igen, kunne jeg næsten ikke stoppe.

Fortællingen om Ruths forældre og den altoverskyggende sorg der følger med det at miste børn, var virkelig interessant og rammende. Ruth som barn er en virkelig skøn karakter, og jeg synes egentlig at det holder nogenlunde ved i hendes voksne udgave. Irving har nogle gange tendens til at fremvise så mange dårlige sider hos sine karakterer, at jeg får svært ved at holde af dem, men det var ikke tilfældet ved Ruth. Ligeledes er Eddie en ret sympatisk karakter, på trods af hans lidt sørgelige eksistens. Egentlig var der i denne fortælling, kun én karakter jeg virkelig ikke brød mig om, og det var Ruths veninde, som jeg godt kunne have undværet i fortællingen.

Jeg synes Irving er lykkes med en helstøbt fortælling, som følger det spor han har lagt ud, og derfor kommer til at virker harmonisk. Jeg synes at Irving sommetider afbryder sin egen fortælling, og går mystiske veje, som ikke nødvendigvis hænger godt sammen med hovedplottet, men det er ikke tilfældet i denne fortælling. Jeg kan se den røde tråd, og den var på intet tidspunkt forsvundet for mig undervejs i læsningen.

Jeg hørte jo cirka halvedelen af bogen, som lydbog på Ereolen, og jeg må sige, at det var en af de bedre oplæsere der fortalte denne fortælling. Oplæseren var Tove Skaarup, som hermed har fået en anbefaling med på vejen.

De fortællinger som står klarest i min hukommelse, som værende de bedste Irving-bøger jeg har læst er 'Æblemostreglementet', 'Verden ifølge Garp og 'Hotel New Hampshire', men jeg synes bestemt, at 'Enke i et år' kan få en plads i denne samling.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Hovedstæder', da en stor del af fortællingen foregår i Amsterdam, som spiller en stor rolle i fortællingen.