lørdag den 30. september 2017

Ikke den slags pige af Lena Dunham

Forfatter: Lena Dunham
Titel: Ikke den slags pige
Orig. titel: Not that Kind of Girl
Forlag: C&K Forlag
Udgivet: 2014 (denne 2015)

316 sider








Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogblogger-arrangement jeg deltog i i sommers. Jeg kendte ikke til Lena Dunham, men Gitte fra The Bookworm's Closet, som jeg sad ved siden af, gav et lille hvin, da hun så at vi fik denne bog. Derfor blev jeg nødt til at spørge hvad der mon var med denne Lena Dunham, hvorved jeg fik den varmeste anbefaling på at se serien 'Girls'. Jeg gik ret hurtigt derefter igang med 'Girls', hvis hovedrolle spilles af Lena Dunham, foruden at Lena har skrevet manus, instrueret og er producer på serien. Serien er fantastisk! Så kort efter jeg var blevet færdig med samtlige sæsoner gav jeg mig i kast med bogen.

Kort resumé:
Lena Dunham fortæller, i korte essays, om hendes liv, om sex, om kærlighed, om veninder, om studie, om karriere, om frygt og om hvordan man overlever det hele, når man er inde i Lenas krop.

Evaluering:
Lena Dunham er en finurlig personlighed, hvorfor hendes bog også er en finurlig fortælling. Hun tager ikke altid, hvad man ville tænke er, den letteste vej, men får med stor humor og ironi fortalt anekdoter om hendes afveje og udfordringer i livet.

Anekdoterne er meget korte, og der bliver sprunget meget frem og tilbage i tiden. I starten af fortællingen forsøgte jeg at sætte anekdoterne op i kronologisk orden i hovedet, men måtte give op undervejs, da jeg ikke kunne få det til at passe. Jeg ville have ønsket, at Lena havde fortalt sin historie mere kronologisk og sammenhængende, istedet for de mange små anekdoter, som sommetider kom til at føles lidt for korte og uafsluttede. Når det er sagt, hyggede jeg mig med læsningen, som var både oprigtig komisk og til tider tragikomisk, men altid skarpsindig og velskrevet.

Jeg blev meget overrasket over hvor meget Lenas liv minder om Hannahs (hovedrollen i 'Girls'), og dette forvirrede mig til tider. Jeg havde hørt, at flere episoder fra 'Girls' var inspireret af Lenas eget liv, men jeg havde ikke gættet, at der var så mange sammentræf. Faktisk var der så mange, at jeg til sidst ikke rigtig kunne skelne Lena fra Hannah, og det forvirrede mig, når detaljer om Lenas forældre pludselig ikke stemte overens med Hannahs forældre (hvilket de jo heller ikke bør, da Hannah og hendes forældre er fiktive personligheder). 

Det er en morsom bog, som er hurtigt læst, men jeg vil anbefale at man enten venter med at se 'Girls' til bogen er læst, eller sørger for at der går en rum tid mellem man læser bogen og ser serien. Jeg ville selv have ønsket, at jeg havde ventet lidt med bogen, da serien er i så klar erindring, hvilket gav et unødvendigt forvirrende element.


lørdag den 23. september 2017

Et øjebliksbillede (3)

Jeg læser 'The Little Book of Hygge' af Meik Wiking sponsoreret af bog-ide.dk
Næste sætning lyder som følgende: Every year, my friends and I go skiing in the Alps (the last time someone even packed candles). s. 50


Jeg kan næsten ikke forestille mig en hyggeligere stund, end én med en bog i hænderne, hindbærsnitte og te indenfor rækkevidde, og levende lys. Det skulle lige være ild i pejsen, og lidt blæsevejr udenfor. Men nu er vi jo kun i september, så jeg er fint tilfreds med, at ovenstående scenarie på nuværende tidspunkt udspiller sig i min stue. 'The Little Book of Hygge' er lige som jeg forestillede mig, og jeg sætter, om muligt, endnu mere pris på hygge, når jeg læser om hvor dejligt det egentlig er.

God weekend!

lørdag den 16. september 2017

Lao Folktales nedskrevet af Steven Jay Epstein



Da jeg var i Laos i 2015, købte jeg en lille bog med hjem med fabler fra Laos. Det er en fin lille souvenir, som samtidig kan fortælle lidt om kulturen i landet.

Det er Steven Jay Epstein, som har nedskrevet de fortællinger, som han har fået fortalt under hans 10 år lange ophold i landet. Som mange andre folkeeventyr/fabler, som er blevet fortalt videre gennem generationer, er der mange forskellige versioner af hver fortælling, og denne bog har samlet de versioner, som Epstein har fået fortalt, eller som Epstein har valgt ud.

Bogen indeholder 23 korte fortællinger, hvoraf flere af dem, beretter om den jævne mand Kham, som får et nyt navn: Xieng Mieng. Xieng Mieng er nok jævn, men er så snu, at han med list overvinder både velstående købmænd, kunstnere og kongen gang på gang.

Fortællingerne rummer blandt andet hvordan Kham fik sit nye navn, hvordan den ensomme løve forsøger at få venner og om de tre venlige fluer, som leder efter eventyr. Man kan fornemme mange ligheder mellem Æsops fabler og disse, men de har hver især fået deres eget Lao særpræg. Epstein har ligeledes tilføjet detaljer til nogle af fortællingerne, og mens jeg nød at læse fortællingerne, brød jeg mig ikke om Epsteins tilføjelser. Som for eksempel da fluerne skal huske at medbringe deres tandbørste, hvilket virkede helt malplaceret i fortællingen og en ligegyldig detalje.

Bogen har fine illustrationer, udført af en Lao kunstner Anoulom Souvandouane, som gav et fint ekstra til fortællingerne. Der er udført en helside-illustration til hver fortælling.

Rigtig fin underholdning og et godt lille udsnit af Laos folkefortællinger.


lørdag den 9. september 2017

Nye bøger til reolen (28)


Generelt køber jeg ikke mange bøger, og når jeg gør, er det oftest på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, hvor jeg elsker at gå på skattejagt. Jeg ønsker mig dog tit bøger, og da jeg holdt fødselsdagsfest i sidste måned, fik jeg da også to virkelig fine bøger. Den ene er 'Dinas Bog' af Herbjørg Wassmo, som er en bog jeg længe har tænkt, jeg gerne ville læse. Jeg er vild med filmatiseringen, så mon ikke bogen også vil falde i min smag. Den anden bog jeg fik, har stået min ønskeseddel i virkelig lang tid, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse i den. Det er ingen anden end 'Mumitrolden - De tre første romaner' af Tove Jansson. Mumitroldene var på tegnefilm i TV, da jeg var barn, og jeg har virkelig brugt meget tid på at se dem. Jeg var vild med de små hvide runde trolde, for ikke at nævne de utallige andre sjove væsner der findes i dette univers. Det bliver meget morsomt at læse fortællingerne. De tre små Penguin-bøger er en tilføjelse jeg selv har stået for. Det er næsten blevet en lille tradition, at når jeg har læst tre i 'Little Black Classic'-serien, så køber jeg tre nye. De passer lige ned i min håndtaske når jeg er på farten, så det er rart at have nogle ulæste stående. Denne gang er valget faldet på 'How Much Land Does A Man Need' af Leo Tolstoy, 'Lord Arthur Savile's Crime' af Oscar Wilde og 'The Old Man of the Moon' af Shen Fu.


tirsdag den 5. september 2017

MaddAddam af Margaret Atwood

Bogen er modtaget, som et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: MaddAddam
Serie: MaddAddam #3
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013 (denne 2014)


461 sider


Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogbloggertræf for nogle år tilbage. Jeg havde kort forinden læst 'Tjenerindens fortælling', og var ret begejstret for at modtage en titel af samme forfatter, som jeg ikke havde kendskab til. Det var dog tredje bog i en serie, så den blev parkeret på min bogreol, og kom til at stå der temmelig længe, før jeg igen skulle tage fat i den. Da jeg, tidligere på året, ved et tilfælde faldt over den første bog, som lydbog, på eReolen, besluttede jeg mig for at kaste mig over serien.

Kort resumé:
Ren, Toby, Jimmy og Crakerne er endelig blevet forenet med de overlevende MaddAddam'er og Guds Gartnere. De er dog ikke i sikkerhed, da de må sig værne sig mod grisongerne og en gruppe frygtindgydende painballere, som ikke lader noget stå i vejen for dem. Zeb fortæller Toby om sin opvækst sammen med Adam Ét fra før kaosset brød ud, og Toby må træde i Jimmys plads i forhold til Crakerne, som holder på deres traditioner.

Evaluering:
Det er altid spændende at læse en afslutning på en serie, og det er så let at blive skuffet. Det var på mange måder en anderledes oplevelse at læse denne bog, i forhold til de to forrige, da jeg hørte de to forrige på lydbog. Men jeg kunne godt lide selv at læse de mange mystiske ord, og jeg synes, at denne afslutning harmonerer godt med de to forrige fortællinger.

I første bog hørte man om Jimmy og Glenns fortid, i anden bog om Ren og Tobys og i denne sidste om Zeb og Adam Ét. Det var en meget fin måde at binde bøgerne sammen på, da både Zeb og Adam Ét har spillet en rolle i de andre fires liv. Jeg kunne også godt lide at høre om Zebs barndom, som igen viste en anden side af Atwoods fremtidsverden før kaosset brød ud. Mens Jimmy og Glenns fortid foregik i enklaverne, foregik Ren og Tobys i Plebsområderne, og Zeb og Adams fortid foregik ved kysten, med en far der var leder af en religiøs sekt. Alle tre scener har været vidt forskellige, men har stadig haft så meget kontakt til hinanden, at troværdigheden har været stor.

En del af handlingen fortælles med Zebs ord, en del med Tobys og en del med Crakerne, som i form af den lille Blackbeard virkelig stjal mit hjerte. Jeg var glad for alle tre fortællerstemmer, som også gav en hvis variation i læsningen. Sommetider kunne jeg godt hungre efter lidt mere fremdrift i fortællingen, men på den anden side, er det en af styrkerne ved de tre bøger. Mens vi får fortalt om fortiden, står vi næsten stille i nutiden, og oplever blot en kort periode i en kaotisk verden, hvor størstedelen af menneskeheden er udryddet. Og dette af en enkelt mand, som alle vores fortællere har en relation til.

Atwood har selv udtalt, at ingen af de opfindelser, medikamenter og lignede, der nævnes i serien, er taget ud af den blå luft. Det hele findes, er blevet forsket i, eller er teoretisk muligt, hvilket jeg synes er enormt tankevækkende, temmelig skræmmende, og gør bøgerne super relevante at læse.

Jeg synes personligt, at denne serie er helt vildt god! Jeg kan anbefale at dykke ned i serien, hvis man kan lide post-apokalyptiske fortællinger, spækkket med sort humor og en overflod af fantasi. Men start lige med 'Oryx og Crake'.