lørdag den 12. august 2017

Min ferielæsning

Jeg har ikke fået læst så meget på det seneste, hvorfor ved jeg ikke. Jeg tror bare at energien er brugt andetsteds, så lysten har ikke rigtig været der. Men nu har jeg ferie, så jeg håber at jeg kan få læst lidt i den kommende uge. Der er særligt tre bøger, som jeg rigtig gerne vil læse snart: 


Den ene er afslutningen på MaddAddam-serien af Margaret Atwood. Efterhånden kan ingen vist være i tvivl om, at jeg har været ret vild med de foregående to bøger, og jeg glæder mig helt vildt til at få læst afslutningen på værket. 

Herudover vil jeg gerne læse krimien 'Hvide spor' af Emelie Schepp. Tidligere på året læste jeg den forrige bog til denne serie 'Mærket for livet', og jeg var virkelig positivt overrasket over den. Og så synes jeg altså det er skønt, at læse en krimi af og til, som adskiller sig lidt fra de andre bøger jeg læser.

Den sidste bog er 'Enke i et år' af John Irving. Jeg er ret glad for Irvings skriverier, men samtidig tager det mig ofte enormt lang tid at læse hans bøger. De er så smækfyldt med kompakte sætninger, indeholdene så meget info, at læsningen kræver al min opmærksomhed. Jeg er allerede igang med denne, og synes at den tegner virkelig godt.

2 kommentarer:

  1. Åh nej, så fik jeg alligevel byttet rundt på rækkefølgen og købte MaddAddam, som jeg helt bestemt troede var bog nummer to i trilogien. Nu må jeg så have fat i Syndflodens år...

    God læselyst med alle tre bøger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej! Men det er måske rart at have den liggende klar, når du kommer igennem to'eren :)

      Slet