lørdag den 16. september 2017

Lao Folktales nedskrevet af Steven Jay Epstein



Da jeg var i Laos i 2015, købte jeg en lille bog med hjem med fabler fra Laos. Det er en fin lille souvenir, som samtidig kan fortælle lidt om kulturen i landet.

Det er Steven Jay Epstein, som har nedskrevet de fortællinger, som han har fået fortalt under hans 10 år lange ophold i landet. Som mange andre folkeeventyr/fabler, som er blevet fortalt videre gennem generationer, er der mange forskellige versioner af hver fortælling, og denne bog har samlet de versioner, som Epstein har fået fortalt, eller som Epstein har valgt ud.

Bogen indeholder 23 korte fortællinger, hvoraf flere af dem, beretter om den jævne mand Kham, som får et nyt navn: Xieng Mieng. Xieng Mieng er nok jævn, men er så snu, at han med list overvinder både velstående købmænd, kunstnere og kongen gang på gang.

Fortællingerne rummer blandt andet hvordan Kham fik sit nye navn, hvordan den ensomme løve forsøger at få venner og om de tre venlige fluer, som leder efter eventyr. Man kan fornemme mange ligheder mellem Æsops fabler og disse, men de har hver især fået deres eget Lao særpræg. Epstein har ligeledes tilføjet detaljer til nogle af fortællingerne, og mens jeg nød at læse fortællingerne, brød jeg mig ikke om Epsteins tilføjelser. Som for eksempel da fluerne skal huske at medbringe deres tandbørste, hvilket virkede helt malplaceret i fortællingen og en ligegyldig detalje.

Bogen har fine illustrationer, udført af en Lao kunstner Anoulom Souvandouane, som gav et fint ekstra til fortællingerne. Der er udført en helside-illustration til hver fortælling.

Rigtig fin underholdning og et godt lille udsnit af Laos folkefortællinger.


lørdag den 9. september 2017

Nye bøger til reolen (28)


Generelt køber jeg ikke mange bøger, og når jeg gør, er det oftest på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, hvor jeg elsker at gå på skattejagt. Jeg ønsker mig dog tit bøger, og da jeg holdt fødselsdagsfest i sidste måned, fik jeg da også to virkelig fine bøger. Den ene er 'Dinas Bog' af Herbjørg Wassmo, som er en bog jeg længe har tænkt, jeg gerne ville læse. Jeg er vild med filmatiseringen, så mon ikke bogen også vil falde i min smag. Den anden bog jeg fik, har stået min ønskeseddel i virkelig lang tid, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse i den. Det er ingen anden end 'Mumitrolden - De tre første romaner' af Tove Jansson. Mumitroldene var på tegnefilm i TV, da jeg var barn, og jeg har virkelig brugt meget tid på at se dem. Jeg var vild med de små hvide runde trolde, for ikke at nævne de utallige andre sjove væsner der findes i dette univers. Det bliver meget morsomt at læse fortællingerne. De tre små Penguin-bøger er en tilføjelse jeg selv har stået for. Det er næsten blevet en lille tradition, at når jeg har læst tre i 'Little Black Classic'-serien, så køber jeg tre nye. De passer lige ned i min håndtaske når jeg er på farten, så det er rart at have nogle ulæste stående. Denne gang er valget faldet på 'How Much Land Does A Man Need' af Leo Tolstoy, 'Lord Arthur Savile's Crime' af Oscar Wilde og 'The Old Man of the Moon' af Shen Fu.


tirsdag den 5. september 2017

MaddAddam af Margaret Atwood

Bogen er modtaget, som et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: MaddAddam
Serie: MaddAddam #3
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013 (denne 2014)


461 sider


Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogbloggertræf for nogle år tilbage. Jeg havde kort forinden læst 'Tjenerindens fortælling', og var ret begejstret for at modtage en titel af samme forfatter, som jeg ikke havde kendskab til. Det var dog tredje bog i en serie, så den blev parkeret på min bogreol, og kom til at stå der temmelig længe, før jeg igen skulle tage fat i den. Da jeg, tidligere på året, ved et tilfælde faldt over den første bog, som lydbog, på eReolen, besluttede jeg mig for at kaste mig over serien.

Kort resumé:
Ren, Toby, Jimmy og Crakerne er endelig blevet forenet med de overlevende MaddAddam'er og Guds Gartnere. De er dog ikke i sikkerhed, da de må sig værne sig mod grisongerne og en gruppe frygtindgydende painballere, som ikke lader noget stå i vejen for dem. Zeb fortæller Toby om sin opvækst sammen med Adam Ét fra før kaosset brød ud, og Toby må træde i Jimmys plads i forhold til Crakerne, som holder på deres traditioner.

Evaluering:
Det er altid spændende at læse en afslutning på en serie, og det er så let at blive skuffet. Det var på mange måder en anderledes oplevelse at læse denne bog, i forhold til de to forrige, da jeg hørte de to forrige på lydbog. Men jeg kunne godt lide selv at læse de mange mystiske ord, og jeg synes, at denne afslutning harmonerer godt med de to forrige fortællinger.

I første bog hørte man om Jimmy og Glenns fortid, i anden bog om Ren og Tobys og i denne sidste om Zeb og Adam Ét. Det var en meget fin måde at binde bøgerne sammen på, da både Zeb og Adam Ét har spillet en rolle i de andre fires liv. Jeg kunne også godt lide at høre om Zebs barndom, som igen viste en anden side af Atwoods fremtidsverden før kaosset brød ud. Mens Jimmy og Glenns fortid foregik i enklaverne, foregik Ren og Tobys i Plebsområderne, og Zeb og Adams fortid foregik ved kysten, med en far der var leder af en religiøs sekt. Alle tre scener har været vidt forskellige, men har stadig haft så meget kontakt til hinanden, at troværdigheden har været stor.

En del af handlingen fortælles med Zebs ord, en del med Tobys og en del med Crakerne, som i form af den lille Blackbeard virkelig stjal mit hjerte. Jeg var glad for alle tre fortællerstemmer, som også gav en hvis variation i læsningen. Sommetider kunne jeg godt hungre efter lidt mere fremdrift i fortællingen, men på den anden side, er det en af styrkerne ved de tre bøger. Mens vi får fortalt om fortiden, står vi næsten stille i nutiden, og oplever blot en kort periode i en kaotisk verden, hvor størstedelen af menneskeheden er udryddet. Og dette af en enkelt mand, som alle vores fortællere har en relation til.

Atwood har selv udtalt, at ingen af de opfindelser, medikamenter og lignede, der nævnes i serien, er taget ud af den blå luft. Det hele findes, er blevet forsket i, eller er teoretisk muligt, hvilket jeg synes er enormt tankevækkende, temmelig skræmmende, og gør bøgerne super relevante at læse.

Jeg synes personligt, at denne serie er helt vildt god! Jeg kan anbefale at dykke ned i serien, hvis man kan lide post-apokalyptiske fortællinger, spækkket med sort humor og en overflod af fantasi. Men start lige med 'Oryx og Crake'.


lørdag den 26. august 2017

Bryggens Bogskab


Idag var jeg ude og gå en tur i det område jeg bor. På min tur kom jeg forbi kulturhuset på Islands Brygge, hvor der er blevet sat et bogskab op. Det fungerer lidt som et bogbytteskab, bortset fra at man er velkommen til at tage bøger, på trods af, at man ikke har sat nogle istedet (dog max. tre bøger om dagen). Det er sådan en fin idé, og det ser også ud til, at der er meget interesse for initiativet. Der var ihvertfald mange mennesker forbi skabet i den tid jeg stod og kiggede, så det var en sejr, at få taget et billede uden folk 'i vejen'. Der var ret mange bøger (der er tre sider i alt, som den side i ser på billedet) og de var vidt forskellige. Jeg satte to bøger af, som jeg havde valgt at skille mig af med, men tog ikke nogen bøger med tilbage denne gang. Der var nogle rigtig gode titler, som jeg allerede ejer, men derudover var der ikke lige noget der fangede min interesse idag. Jeg skal uden tvivl huske at komme forbi en anden gang. Så hermed en anbefaling givet videre fra mig til jer, hvis i befinder jer i området!


lørdag den 12. august 2017

Min ferielæsning

Jeg har ikke fået læst så meget på det seneste, hvorfor ved jeg ikke. Jeg tror bare at energien er brugt andetsteds, så lysten har ikke rigtig været der. Men nu har jeg ferie, så jeg håber at jeg kan få læst lidt i den kommende uge. Der er særligt tre bøger, som jeg rigtig gerne vil læse snart: 


Den ene er afslutningen på MaddAddam-serien af Margaret Atwood. Efterhånden kan ingen vist være i tvivl om, at jeg har været ret vild med de foregående to bøger, og jeg glæder mig helt vildt til at få læst afslutningen på værket. 

Herudover vil jeg gerne læse krimien 'Hvide spor' af Emelie Schepp. Tidligere på året læste jeg den forrige bog til denne serie 'Mærket for livet', og jeg var virkelig positivt overrasket over den. Og så synes jeg altså det er skønt, at læse en krimi af og til, som adskiller sig lidt fra de andre bøger jeg læser.

Den sidste bog er 'Enke i et år' af John Irving. Jeg er ret glad for Irvings skriverier, men samtidig tager det mig ofte enormt lang tid at læse hans bøger. De er så smækfyldt med kompakte sætninger, indeholdene så meget info, at læsningen kræver al min opmærksomhed. Jeg er allerede igang med denne, og synes at den tegner virkelig godt.

søndag den 6. august 2017

3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (2)


The Stolen White Elephant
af Mark Twain
Penguin Little Black Classics
54 sider
*****

Denne bog indeholder 4 korte fortællinger om ekstraordinære dyr og uartige børn. Den længste fortælling er 'The Stolen White Elephant', som omhandler en godtroende mand, som har ansvar for at levere en hvid elefant fra Siam til England. I England forsvinder elefanten dog, og en række uduelige detektiver ansættes til at finde elefanten. Den stakkels godtroende mand bliver taget godt og grundigt ved næsen, i jagten efter elefanten. Jeg nød denne fortælling lige så lidt, som de resterende fortællinger i denne lille samling. Der er ingen tvivl om at fortællingerne skulle være morsomme, men jeg grinte desværre ikke.

Lot No. 249
af Arthur Conan Doyle
Penguin Little Black Classics
51 sider
*****

Denne bog indeholder fortællingen om Abercrombie Smith's oplevelse med underboen Bellingham på Oxford University, og dennes farlige interesse for oldegyptisk kultur, som er ved at ende grueligt galt. Smith får en anelse om, at Bellingham har magten over et ellers afdød og mumificeret individ. På trods af de få sider, formår denne bog at give en helstøbt fortælling, som jeg fandt aldeles underholdende. Hvis jeg ikke allerede var igang med Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, ville denne bog bestemt have givet mig lysten til at begynde.

The Queen of Spades
af Alexander Pushkin
Penguin Little Black Classics
53 sider
*****

Denne korte novelle fortæller historien om Hermann, som under et kortspil i Moskva overhører beretningen om en gammel grevinde, der ligger inde med et sikkert trick til at vinde i kort. Hermann bliver besat af tanken om dette trick, og forleder mere end bare sig selv i forsøget på at få dette i hænde. Det er en aldeles fin fortælling, om hvor langt grådighed kan føre en almindelig mand, og at man altid kommer til at betale for sine synder.


Læs også anmeldelserne af 'The Beautifull Cassandra' af Jane Austen, 'A Simple Heart' af Gustave Flaubert og 'To Be Read at Dusk' af Charles Dickens under '3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (1)' her.

søndag den 30. juli 2017

Ildhav af Chufo Llorens

Forfatter: Chufo Lloréns
Titel: Ildhav
Orig. titel: Mar de Fuego
Forlag: Katrin Agency
Udgivelse: 2011 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 21 t. 6 m.
Oplæst af Thomas Leth Rasmussen







Baggrund for læsningen:
Da jeg endnu engang skulle finde en god bog at lytte til, i bilen på vej til arbejde, faldt jeg over 'Ildhav' og mindedes at have læst en god anmeldelse af netop denne. Beskrivelsen af fortællingen mindede mig meget om Ildefonso Falcones' forfatterskab, som jeg rigtig godt kan lide, så jeg valgte at kaste mig over den, trods fortællingen er meget lang. 

Kort resumé:
Skibsrederen Martí Barbany er en fremtrædende borger i Barcelona, med en god kontakt til grevskabet i Barcelona. Martís datter, Marta, kommer til hoffet, som hofdame, et sted hvor Martí forventer, at Marta er i sikkerhed, mens han skal ud på en større rejse, for at skaffe et skib, samt dets besætning, som han har mistet, tilbage. Marta befinder sig dog hurtigt på gyngende grund ved hoffet, som flyder med intriger og skandaler. Et andet sted i Barcelona, udtænker Bernabé Mainar skumle planer, for at hævne sig på en række borgere, som han mener, at have gjort ham uret. Iblandt disse borgere, befinder sig de mennesker, som står Marta nærmest.

Evaluering:
1100-tallets Barcelona byder på kærlighed, hævn, intriger, uretfærdighed og venskab; alt hvad sådan en type roman bør indeholde.  Jeg nød virkelig at lytte til denne fortælling, som førte mig rundt i Barcelonas gader, og viste mig både den pæne og den grimme side af byen. Jeg kom hurtigt til at holde af persongalleriet, som var stort og farverigt, omend en anelse forudsigeligt.

Én af de ting, som jeg synes går igen i det meste historiske fiktion jeg har læst er, at der er et meget stort skel mellem godt og ondt. Enten er man det ene, eller også er man det andet. Et eksempel er greveparrets tvillinger, hvor den ene er godheden selv, den anden er ondskaben selv. På trods af favorisering af forældrene, virker det lidt usandsynligt, at de to brødre udvikler sig i så forskellig retning. Der er ingen gråzoner, og dette kan godt virke en anelse unuanceret. Llorens er dog ikke bleg for at skille sig af med nogle af historiens gode karakterer, hvilket er et plus. Men det ville nu have været mere spændende, hvis der var flere karakterer som bevægede sig mellem det gode og det onde.

Jeg elsker denne type romaner, hvor der er lagt op til den helt store fortælling, som ofte følger en stor del af et liv på godt og ondt, hvilket denne bog ligeledes gør. Man følger Martas udvikling, fra at være en lille pige, til en giftemoden kvinde, samt Martí, fra at være en mand med et spædbarn, til en ældre mand. 

En forvirrende faktor var navnene. Altså greven som hedder Ramon Berenguer d. 1, har en søn ved navn Pere-Ramon, samt tvillingedrenge, med navnene Ramon Berenguer d. 2 og Berenguer Ramon d. 2. Altså det er jo bare de samme navne, som er byttet lidt rundt! Og i fortællingen benyttes alle navnene, som udgangspunkt, ikke. Så når der navnet Ramon nævnes, kan det sådan set være fire forskellige mænd! Det gav en del forvirring under lytningen, men idet disse navne er baseret på virkelig historie, kan jeg vel næppe klandre forfatteren for, at prøve at snøre mig. Herudover var navne som Barbany og Bernabé, som hurtigt kan forveksles, ikke med til at gøre det lettere. Heldigvis handlede de ovenstående personer så forskelligt, at man ofte kunne stykke sammen, hvem der var tale om, ud fra de handlinger der blev foretaget.

Hvad jeg ikke vidste, før jeg læste en anmeldelse hos 'Den lille Bogblog' var, at denne fortælling er en fortsættelse til bogen 'Jeg vil give dig verden'. At dette kan lade sig gøre, må jo betyde, at Ildhav er en fremragende selvstændig fortsættelse, dog ville jeg ønske at jeg havde været lidt mere skarp, og fået de to fortællinger i korrekt rækkefølge.

Jeg vil anbefale 'Ildhav' til alle, som er glade for historisk fiktion, og som kan lide at læse romaner med store armbevægelser, som strækker sig over mange år. Jeg vil dog anbefale at man læser 'Jeg vil give dig verden' først. Det ville jeg have gjort, hvis jeg havde vidst den fandtes. Med det sagt, kan denne sagtens læses selvstændigt.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Livsfaser', da fortællingen følger flere af karaktererne gennem en længere årrække.

mandag den 24. juli 2017

En læsestund i solen


Sommeren har endnu ikke vist sig fra sin bedste side, men jeg vælger at tro på, at det kommer. Jeg har endnu ikke holdt min sommerferie, så jeg håber, at det gode vejr kommer med ferien. Men på trods af, at min altan var ved at drukne igår, så har solen været fremme idag og skabt en super fin dag. Ret usædvanligt for en hverdag, var jeg hjemme tidligt på eftermiddagen, så det måtte jeg udnytte. Jeg pakkede en 'Penguin Little Black Classics', nærmere betegnet 'The Queen of Spades', købte en Iced Latte og satte mig ved kanalen i en solstribe, og nød eftermiddagen. 

'The Queen of Spades' var sådan en fin fortælling, at jeg blev til den var læst færdig. At den var på sølle 53 sider hjalp på sagen. Jeg er ret stor fan af disse små sorte bøger fra Penguin. De kan være i min lille taske, kan læses fra ende til anden på kort tid, og så er de fleste af dem jeg har læst, ret gode, med få undtagelser. Oveni kan man få en smagsprøve på nye forfatterskaber. Her var det Pushkin jeg stiftede bekendtskab med, og det var bestemt en god oplevelse.

Har i også nydt det gode sommervejr?


onsdag den 19. juli 2017

Fra og med dig af Mhairi McFarlane

Forfatter: Mhairi McFarlane
Titel: Fra og med dig
Orig. titel: Here's Looking at You
Forlag: HarperCollinsNordic
Udgivelse: 2013 (denne 2017)

383 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg havde efterhånden hørt så mange rosende ord om Mhairi McFarlanes forfatterskab, at jeg selv fik lyst til at læse en af hendes bøger. Det virkede som nogle perfekte sommerbøger, så fandt denne i en boghandel, snuppede den med hjem, og begyndte på læsningen samme dag.

Kort resumé:
Anna Alessis, en passioneret historiker, befinder sig i datingverdenen, som mildest talt ikke imponerer hende. Hendes skoletid var fyldt med dårlige oplevelser, og da hun en dag står ansigt til ansigt med James, som er den fyr, som ydmygede hende, kommer det hele tilbage til hende. Men han kan ikke genkende hende, for Anna har både ændret navn, og ændret sit ydre betydeligt, og da en arbejdssituation kræver et tæt samarbejde med James, vælger hun at skjule deres fælles fortid sammen.

Evaluering:
Jeg forventede et let, hyggeligt sommereventyr, men samtidig forventede jeg også en historie som skilte sig en anelse ud fra mængden. Jeg har stort set kun læst positive anmeldelser af bogen, så jeg forventede ikke at blive skuffet. 

Det var bestemt en rigtig feel-good roman, men den var ikke alt det, som jeg havde håbet på. Den fangede mig ikke helt, på den facon, som jeg havde forventet. Til tider kedede den mig endda en anelse. Men ingen tvivl om, at det var rar underholdning, og at bogen helt bestemt er en super egnet sommerbog.

Jeg satte stor pris på, at McFarlane ikke faldt i de helt åbenlyse klichéer, som lå lige til højrebenet, men sommetider valgte at gå en lidt mere opfindsom vej. Det ændrede dog ikke på det faktum, at fortællingen var temmelig forudsigelig, og at fortællingens ramme er blevet brugt lidt for mange gange. Forudsigeligheden, i sig selv, gjorde mig ikke så meget, det var mere forællingen, som begynder at føles lidt slidt.

Jeg kunne godt lide humoren i bogen, hvilket formentligt også er af denne grund, at jeg godt kunne tænke mig at læse flere af hendes bøger. Jeg deltog for nylig i et bloggerevent, hvor jeg fik 'Det er ikke mig, det er dig', og den kunne jeg godt forestille mig at læse i løbet af sommeren.


tirsdag den 11. juli 2017

Bogbloggerevent - Kvindeliv


Sidste søndag deltog jeg i et bogbloggerevent på Paludan Bogcafé fra kl. 15:00-19:00, afholdt af Louise fra 'The Secret Life of a Book Collector' og Elena fra 'Litteraturhuset'. Begivenheden var annonceret med temaet Kvindeliv, hvilket fangede min interesse, så jeg meldte mig straks til, da jeg så opslaget. Jeg var dog en anelse nervøs da jeg ankom i søndags, da jeg ikke kendte så mange af deltagerne. Men det endte (selvfølgelig) med at være fantastisk rart at deltage i arrangementet.

Der var reserveret en større krog på bogcaféen, med bogreoler, der tårnede sig op langs væggene. Det var den perfekte ramme for bogelskere, desværre var lyden ikke så god, da der selvfølgelig også var andre gæster i caféen.


Lindhardt og Ringhofs redaktionschef Sune de Souza Schmidt-Madsen fortalte vidt og bredt om kvinder, forfattere, og hvordan han oplevede udviklingen af hvordan samfundet ser på kvindelige forfattere sammenlignet mandlige forfattere. Dette kom der en mindre debat ud af, som var utrolig spændende at følge med i, men lyden drillede desværre lidt, så det var svært at høre det hele. Herefter fortalte forfatterinderne Agnete Friis og Karen Strandbygaard om hver deres bog (People's Press), 'Blitz' og 'Se ikke væk', som omhandler hhv. en kvinde som er vokset op i plejefamilie, og nu risikerer, at miste sin egen søn, samt en kvinde der lever med angst. De to forfatterinder havde et god dialog, og endnu engang kom der spørgsmål, som gav en spændende debat.


Herudover var der macarons, sandwich, pakkeleg og bogkonkurrencer. Jeg hyggede mig enormt meget, og lærte nogle medbloggere bedre at kende. Med mig hjem, kom ikke én, men to fyldte poser med bøger, notesbøger, the og andre gode ting. Det var et utroligt fint arrangement, og jeg glæder mig over, at der er så mange ildsjæle, som bruger tid og kræfter på at stable det på benene. Herudover er der en masse forskellige virksomheder og forlag, som har sponsoreret bøger, the, sandwich og andre gode ting, som vi nød godt af, som deltagere:

Café Paludan  •  CulturePlus.DK  • Fredsted •  Turbine  •  Modtryk
Karen Volf •  PLUSbog  •  tebox •  Politikens Boghal
FADL's forlag  •  Arnold Busck  •  Tante T •  C&K Forlag
Brændpunkt •  People's Press  •  Gads Forlag •  Arvids   •  La Glace
Aarhus Universitetsforlag •  Harper Collins Nordic

Alle dele på nedenstående billede, er sponsoreret materiale:


lørdag den 1. juli 2017

Halvårlig status på læsemål for 2017


I starten af året satte jeg nogle læsemål op for læseåret 2017. Målene var følgende:
  • At læse flere bøger end jeg gjorde sidste år, hvor jeg kun nåede op på 28 bøger.
  • At mindske mit antal af ulæste bøger på reolen, som er på 45 bøger.
  • At deltage i flere af de litterære begivenheder.
  • At få et bedre læseflow, uden for mange læsetørker.
  • Samt at læse 15 bøger, som falder indenfor følgende kategorier:

  • Hovedstæder - Politik - 2017
    Natur - Vejret - Farver
    Livsfaser - Frihed - Tid
    Universet - Mode - Varme
    Videnskab - Rejse - Kaos
Nu er vi så nået halvvejs igennem 2017, og jeg vil lave en lille status på, hvor godt jeg er med i forhold til de opsatte mål;

At læse flere bøger end jeg gjorde sidste år, hvor jeg kun nåede op på 28 bøger
Jeg har egentlig ikke fået læst så meget, som jeg håbede på. Jeg havde en fantastisk januar måned på læsefronten, men herefter er det gået lidt ned af bakke. Dog har jeg fået lyttet til en del lydbøger, på mine lange køreture, hvilket har fået antallet lidt op. Status er, at jeg pt har læst (og lyttet til) 17 bøger.

At mindske mit antal af ulæste bøger på reolen, som er på 45 bøger
Status er, at jeg pt har 52 ulæste bøger på reolen. Det er gået lidt den forkerte vej, men kan stadig nås.

At deltage i flere af de litterære begivenheder
Jeg deltog i et bogbloggger-arrangement med fokus på krimi i marts, og skal imorgen deltage i et bogblogger-arrangement med temaet kvindeliv. Jeg havde håbet, at deltage i flere af de forfatter-interviews, som foregår i bl.a. Politikens Boghal. Det har jeg ikke rigtig fået gjort noget ved. Vi må se om det bliver bedre i det næste halvår.

At få et bedre læseflow, uden for mange læsetørker
Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg har tænkt med dette punkt. Jeg har desværre ikke en kur mod læsetørker, og jeg er egentlig heller ikke fan af, at tvinge læsning igennem, hvis energien ikke er der. Jeg føler, at jeg har haft mange perioder i dette første halvår, hvor prioriteringen af læsning, har ligget meget lavt. Men samtidig er jeg fyldt med læse-entusiasme denne sommer, så det går op og ned, og det er jo nok meget normalt.

Til slut de 15 kategorier
Her er jeg ikke nået så langt, da jeg ikke har tilrettelagt min læsning efter kategorierne. Jeg vil dog prøve, at målrette læsningen mod kategorierne i det næste halvår, da det jo er det, som jeg synes er lidt hyggeligt. At søge efter bøger, som på den ene eller anden måde kan falde ind under temaet. her er status:

Hovedstæder - 
Politik - 
2017
Natur - 
Vejret - 
Farver -
Livsfaser - 
Frihed - 
Tid - Harry Potter og det forbandede barn af J.K. Rowling
Universet - 
Mode - 
Varme -
Videnskab - 
Rejse - I kamp mod tiden af Ben Elton
Kaos - Syndflodens år af Margaret Atwood

Så det er ikke super imponerende, hvor langt jeg er nået med målene, men jeg er rimelig fortrøstningsfuld med at komme i mål.

Har i sat jer nogle mål for året?

onsdag den 28. juni 2017

Gummi-Tarzan og Otto er et Næsehorn

Jeg fandt disse to titler på et loppemarked til en 10'er stykket. De var i superfin stand, så næsten ikke brugt ud, og smækfyldt med Ole Lund Kirkegaards sjove illustrationer. Det var, i mine øjne, et kup! Der er noget med de børnebøger, jeg har læst som barn, der gør, at jeg ikke kan gå forbi dem. Jeg vil eje dem, jeg vil genlæse dem, jeg vil havde dem stående på hylden, lige til den dag der kommer et barn forbi, som jeg kan læse dem højt for.


Gummi-Tarzan
af Ole Lund Kirkegaard
79 sider, udgivet 1975 (denne 2010), Gyldendal

Ivan Olsen er en helt almindelig dreng. Men han er ikke så god til at læse, eller til at springe buk, eller til at cykle, og han er ikke særlig stærk. Hver dag får han buksevand af de store drenge i skolen, og når han kommer hjem, sukker hans far skuffet over ham. Men en dag møder Ivan en heks, som vil opfylde et af hans ønsker.

Jeg havde faktisk svært ved, at huske hvordan fortællingen 'Gummi-Tarzan' var, hvilket gjorde det endnu hyggeligere at genlæse den. Det er fortællingen om den lille mod de store, og egentlig en lidt trist en af slagsen. Ivan skal ikke kun kæmpe i skolen, men også i hjemmet. Den er fin og simpel, med fantastiske illustrationer, og helt perfekt til højtlæsning. Men hey, jeg gad godt, at den endte lidt bedre for den stakkels Ivan Olsen.


Otto er et næsehorn
af Ole Lund Kirkegaard
87 sider, udgivet 1972 (denne 2010), Gyldendal

Topper bor i en lejlighed i et rødt hus med sin mor. Han har en ven Viggo og en kæreste Sille. En dag finder han en magisk blyant, hvor teksten forsvinder når han skriver med den. Da han tegner et næsehorn på tapetet i lejligheden, kommer næsehornet til live. Men det skal snart vise sig, at det slet ikke er så let, at have et næsehorn, når man bor på anden sal, i en bygning med gale gulve, og næsehornet konstant er sulten.

Sikke en dejlig skæv fortælling om næsehornet Otto, der bliver til af en magisk blyant, om Fru Flora der laver fantastisk kaffe men ikke kan høre, om Topper som er fuld af skøre idéer og Hr. Løwe som ved alting. Ole Lund Kirkegaard forstår at skrive morsomme fortællinger for børn, som harmonerer så fint med hans skæve illustrationer. Jeg er vild med det røde hus, som rummer en perlerække af skøre beboere, og som alle, på hver sin måde, får glæde af Otto.


torsdag den 22. juni 2017

Syndflodens år af Margaret Atwood

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: Syndflodens år
Serie: MaddAddam #2
Orig. titel: The Year of the Flood
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2009 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 13 t. 2 m.
Oplæst af Malene Langborg





Baggrund for læsningen:
Jeg kunne virkelig godt lide 'Oryx og Crake', som var den første bog i MaddAddam-serien, så jeg var klar på, at høre videre i fortsættelsen snarest. Der var dog venteliste på 'Syndflodens år' på eReolen, så der gik lidt tid før jeg kunne lytte videre.

Kort resumé:
I denne fortsættelse følger vi Ren og Toby, som på forskellig vis ender i sekten Guds Gartnere. Tobys familie har lidt en tragisk skæbne, og for at overleve, må hun grueligt meget igennem, før hun finder frem til Guds Gartnere, som tager imod hende med åbne arme. Rens mor vælger at stikke af fra en enklave på grund af kærlighed til et medlem af Guds Gartnere og med sig tager hun lille Ren. De bliver begge en integreret del af sekten, men bliver begge fjernet fra sektens kvarter. Toby grundet en mand fra hendes fortid der truer hende, Ren grundet hendes mor, som vil tilbage til enklaven. Da katastrofen indtræffer, befinder Ren sig i en natklub og Toby i et helsecenter, og de er begge blandt de få overlevende.

Evaluering:
Jeg havde store forventninger til bogen, da jeg var meget fascineret af 'Oryx og Crake'. Jeg troede at fortsættelsen ville fortsætte hvor 'Oryx og Crake' slap, men det gjorde den ikke. Den gik tilbage og fulgte en flok mennesker fra andre kår end Jimmy, før, under og efter katastrofen indtræffer. Da bogen stadig havde rigtig mange tråde, som gik tilbage til den første bog, så man klart kunne mærke sammenhængen mellem de to bøger, virkede det rigtig godt. 

Fortællingen 'Syndflodens år' starter omkring samme tidspunkt som 'Oryx og Crake', og arbejder sig på samme måde henimod katastrofen, og tiden derefter. Ligeledes ender denne bog samme sted som 'Oryx og Crake' og binder de to fortællinger sammen. Fortællingen springer frem og tilbage i tiden, men jeg føler ikke, at det er vanskeligt at følge med. Atwood mestrer disciplinen, og man er ikke i tvivl, når man pludselig befinder sig i en anden tid.

Jeg må sige, at bogen levede op til alle mine forventninger og mere til. Hvor jeg fandt 'Oryx og Crake' virkelig god, formåede 'Syndflodens år', at overgå denne. Måske fordi jeg havde lettere ved at sætte mig ind i Ren og Tobys sind, end Jimmys sind. Jeg er vild med den verden Atwood har tænkt op, den er frygtelig, skræmmende, intelligent, og slet ikke så langt fra den verden vi lever i.

Eneste anke ved bogen, var de lange passager med prædikener fra Adam Ét. Guds Gartnere er, som titlen antyder, en religiøs sekt, så lederen af sekten, Adam Ét, holder jævnligt prædikener om den måde det forventes at gartnerne lever. Prædikenerne giver et godt indblik i hvad de tror på, men samtidig var det også i disse passager, at mine tanker kom til at flyve andre steder hen. Jeg synes at de var lidt for lange, til at kunne holde min koncentration.

Jeg synes, at denne bogserie er fænomenal, og jeg er virkelig spændt på, at læse det sidste bind 'MaddAddam', som jeg ejer i bogform, hvorfor jeg kommer til at læse denne istedet for at lytte. Jeg har store forventninger til denne afslutning, og kan kun anbefale folk at komme igang med serien, hvis de ikke allerede har læst den. Måske især hvis man har nydt andre bøger af Atwood, da hun har en særegen skrivestil, som jeg tror er af den type, at enten kan man lide det, eller også kan man ikke lide det.



Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Kaos', da der i den grad hersker kaos, efter katastrofen er indtruffet, og kun få overlevende er tilbage.

søndag den 18. juni 2017

Nye bøger til reolen (27) - Bæredygtige bogkøb


Jeg køber ikke så ofte nye bøger. Idet jeg læser mellem 30-50 bøger om året, ender jeg også hurtigt med rigtig mange ulæste bøger, hvis jeg laver for mange bogkøb. Som udgangspunkt har jeg ikke så svært ved at lade være med at købe bøger, kun hvis jeg falder over tilbud jeg ikke kan sige nej til. Sådanne tilbud er jeg faldet over på det seneste.

Den lille bogblog solgte ud i sine bøger, blandt andet den anden og tredje bog i serien 'Daughter of Smoke and Bone' af Laini Taylor. Præcis denne serie har jeg længe gået og overvejet, at købe hjem, så jeg skyndte mig at slå til. Så nu mangler jeg blot den første i serien. Jeg synes bogserien er utrolig smuk, og har både hørt gode og mindre gode anbefalinger af serien. Så jeg glæder mig meget til at se hvad jeg selv synes om den.

Lige som jeg gik og længtes efter at gøre nogle kup på et loppemarked, dukkede der et loppemarked op i gården lige hvor jeg bor. Her fandt jeg 'Pigen der elskede Tom Gordon' af Stephen King og 'The Rosie Project' af Graeme Simsion til 5 kr. stykket. Jeg har hørt godt om begge bøger, og jeg tænkte at 'The Rosie Project' ville gøre sig godt, som en sommerferie-bog. 

Til samme loppemarked fandt jeg nogle børnebøger, jeg blev nødt til at købe. Jeg har en meget stor forkærlighed for fortællinger, jeg husker fra min barndom, så da jeg fandt 'Otto er et næsehorn' og 'Gummi-Tarzan' af Ole Lund Kirkegaard, blev jeg nødt til at eje dem. Jeg glæder mig til at genlæse dem, og er nu blevet opsat på, at jeg må eje den bog jeg holdt mest af, af Ole Lund Kirkegaard, nemlig 'Frode - og alle de andre rødder', som omhandler den berygtede løbehjulstyv. Jeg fandt ligeledes 'Horton og støvfolket' af Dr. Seuss, som ikke er et barndomsminde, men som bare er en superfin fortælling. Her betalte jeg 10 kr. pr. bog.

Til slut har jeg fået tilsendt et anmeldereksempar af Lindhardt og Ringhof, i forbindelse med en bog, som ikke var nået frem til det bogblogger-event, som jeg deltog i tilbage i marts. Bogen er 'Kemikeren' af Stephenie Meyer, som jeg er meget spændt på, at læse, idet jeg aldrig har læst noget af Meyer. Bogen har fået gode ord med på vejen, så jeg har forventninger til en god bog.

Det var de nye bøger for denne gang, køber i også brugte bøger?

tirsdag den 6. juni 2017

ABC-mordene af Agatha Christie

Forfatter: Agatha Christie
Titel: ABC-mordene
Orig. titel: The ABC Murders
Forlag: Rosenkilde & Bahnhof
Udgivelse: 1936 (2013)

255 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg har efterhånden fået læst en håndfuld Agatha Christie-bøger, og synes som oftest, at de er ret hyggelige at læse ind imellem. De er altid rimelig hurtige at læse, og så har de en hyggelig nostalgi omkring sig. Da jeg var på biblioteket for noget tid siden, lånte jeg derfor denne med hjem.

Kort resumé:
Hercule Poirot har besøg af sin gode ven Hastings, da han modtager et anonymt brev, som fortæller om et kommende mord. Da der sker et mord på Mrs. Asher i byen Andover, forbinder de dette mord med brevet. Da der kort efter sker endnu et mord på Miss Barnard i Bexhill, begynder Poirot at ane en sammenhæng mellem disse mord, samt den alfabetiske kronologi. 

Evaluering:
Som altid var det meget hyggelig læsning, men samtidig var jeg ikke super fanget af fortællingen. Plottet var helt okay, og ikke specielt gennemskueligt, hvilket jo er en god ting, men jeg følte mig ikke så investeret i efterforskningen. Poirot lænede sig lidt for meget tilbage, og afventede situationen, og det var egentlig ikke så spændende at læse om.

Fortællingen var fortalt fra Hastings synspunkt, og lod dermed læserne udenfor Poirots tanker og fremgang i opklaringen. Og netop fremgangen var svær at spore, hvilket gjorde fortællingen lidt træg at komme igennem, på trods af det lette sprog, og de relativt få sider.

En helt okay bog til lidt let underholdning, men det var bestemt ikke den bedste Agatha Christie-krimi jeg har læst.




tirsdag den 30. maj 2017

Dronningen af Tearling af Erika Johansen

Forfatter: Erika Johansen
Titel: Dronningen af Tearling
Orig. titel: Queen of the Tearling
Serie: The Queen of the Tearling 1
Forlag: Biblioteksmedier
Udgivelse: 2015 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 15 t. 32 m.

Oplæst af Karin Rørbech



Baggrund for læsningen:
'Dronningen af Tearling' gik sin sejrsgang på de danske bogblogge sidste år, så da jeg stødte på fortællingen på eReolen, og manglede noget at lytte til på mine køreture, startede jeg den op.

Kort resumé:
Da prinsesse Kelsey fylder 19 år, bliver hun hentet af dronningens livgarde, som sætter deres liv på spil, for at bringe Kelsey tilbage på tronen. Hun er vokset op i eksil, men skal nu udfylde hvervet som dronning af Tearling. Tearling er et land i moralsk opløsning, nærved styrtet i grus efter mange år, at være styret af hendes grådige onkel. Kelsey får travlt med at holde sig selv i live, samt Tearlings befolkning i sikkerhed fra den Røde Dronning af nabolandet Mortmesne, som er frygtet af alle.

Evaluering:
Det her var desværre ikke en fortælling for mig. Der var så mange dele af fortællingen, som slet ikke gav mening for mig, og dette overskyggede desværre resten af historien.

En af de ting jeg havde svært ved at slippe, var den tid, som fortællingen foregik i. En middelalderlig verden, krydret med lidt magi. Det har jeg slet ikke et problem med, hvis blot dette var alt. Men istedet for, at bibeholde en illusion om en tid, som fortællingen stemmer rigtig fint overens med, bliver det beskrevet, at denne tid åbenbart er en dystopisk fremtid, hvilket for mig ingen mening gav. Burde der ikke være rester fra en moderne tid, begreber fra en moderne tid, eller blot en lyst til at videreudvikle de gamle metoder der bruges, men som man må vide der findes andre løsninger på? Uden en dybere forklaring end det der bliver givet, kan jeg ikke se hvordan den beskrevne virkelig skulle være opstået.

En anden ting ved fortællingen, som gik mig meget på, er vores hovedrolleindehaver Kelsey. Hun bliver fremstillet som en god, retfærdig pige, med ben i næsen. Men det jeg ser er en fordomsfuld person, som tager drastiske valg, der sætter mange mennesker i fare, grundet hurtige indskydelser. Dette har jeg ofte set i andre bøger, men her synes jeg at personerne bliver klogere med tiden. Kelsey bliver ikke klogere, for hun bliver reddet hver gang, og nærmest rost for sine idiotiske valg.

Det sidste irritationsmoment er Kelseys opvækst. Hun er vokset op langt væk fra alting, opdraget af to værger. To værger, der fremstilles som personer der vil Kelsey og kongeriget det bedste. På trods af dette, har de opdraget tronarvingen, ved at undlade at fortælle hende vigtige dele af Tearlings historie, Tearlings værste fjender, og kontrakter mellem Tearling og Mortmesne. Jeg tror ikke, at de kunne have rustet hende dårligere til det hverv, hun skal til at indtage. Udover dette, hvordan kan det så være, at Kelsey fungerer så godt i menneskemængder og sociale interaktioner. Hvis jeg var vokset op uden at have set andre end to mennesker i hele mit liv, så tror jeg altså, at jeg ville have haft flere udfordringer med at interagere med mange forskellige mennesker. 

Det var en masse negativt om fortællingen, men den har helt sikkert også positive sider. Jeg kan se at der er et stort potentiale for en uddybning af universet, for at dykke dybere ned i Tearlings (og Mortmesne's) historie, og det kunne helt sikkert være spændende at læse om. Men når det er sagt, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at læse videre i denne serie. Der er rigtig mange positive anbefalinger rundt omkring på nettet af denne bog, så jeg ved, at der er mange, som har kunne se helt andre kvaliteter, end jeg har kunne. Så lad dig ikke afskrække af min anmeldelse, vi er alle forskellige, og jeg må nok bare indse, at denne bog ikke var for mig.





tirsdag den 23. maj 2017

Biblioteksbøger på godt og ondt

Hele mit liv igennem har jeg gjort brug af biblioteket. Så snart jeg lærte at læse, kan jeg huske at have brugt meget tid på at gå og kigge hylderne igennem, først på skolebiblioteket og senere folkebiblioteket. De seneste år har jeg ikke benyttet biblioteket så aktivt, som i mine yngre år, men jeg ser stadig en masse fordele ved at låne bøger. Der er selvfølgelig altid nogle bøger man bare må eje, men tit og ofte er det fint med mig, at aflevere bøgerne tilbage, så de ikke skal stå og fylde på mine hylder. Dette gælder alle de bøger, som jeg ved jeg aldrig vil få læst igen. Hvis jeg støder på en bog fra biblioteket, som jeg gerne en dag vil genlæse, så kan jeg godt finde på at købe den.


For noget tid siden, da jeg besøgte min mor, gik vi igennem nogle af hendes bøger, og en hel del af dem var gamle kasserede biblioteksbøger. Jeg lånte en af dem med hjem, som jeg længe gerne har ville genlæse, og da jeg bladrede gennem den, blev jeg altså lidt nostalgisk, for se hvad er gemte sig på sidste side:

(beklager det meget grynede billede)

Nu er jeg så gammel, at jeg fra min barndom kan huske dette forældede system, som egentlig også var rigtig hyggeligt. Ikke noget med at bippe bøgerne selv, nej, her blev der stemplet afleveringsdato på den lille hvide slip og så opbevarede bibliotekaren kartotekskortet, som sad i den lille brune lomme, indtil bogen blev leveret tilbage. Da jeg selv begyndte at låne bøger, mener jeg dog, at de havde fået indført scanningssystemet, men jeg kan huske dette system, fra da jeg var med min mor på biblioteket.

Visse ting har ændret sig siden da, men i bund og grund synes jeg biblioteketer er, som de altid har været. Min brug af dem har altid været en form for pusterum, hvor jeg ikke skulle tale med nogen, men bare fordybe mig i de mange bogrygge, hvilket der er lige så stor mulighed for på nutidens biblioteker, som der var på datidens.

Jeg har tidligere købt rigtig mange gamle biblioteksbøger, men har samtidig altid haft smag for nye, lækre bøger, som utallige mennesker ikke har læst og bladret i. For der er ingen tvivl om, at kasserede biblioteksbøger ofte er lidt medtagede og sommetider gemmer på ubehagelige overraskelser,

som f.eks. i form af udefinerbare pletter:


hårdhændet slitage:


eller bare de yderst brune sider:


Lige så sart som jeg har været med mine splinternye bøger, lige så overbærende har jeg været med gamle biblioteksbøger. For alle de små fejl fortæller en historie, og ja, den historie med pletterne har jeg nok ikke lyst til at høre, men jeg har som sådan ikke noget imod, at bøgerne ikke er i perfekt stand. Dog må jeg se i øjnene, at jeg idag i højere grad køber bøger fra ny af, og hvis jeg falder over brugte bøger, går jeg efter bøger i pænere stand. Men så længe det er bøger jeg låner, har jeg ikke det mindste imod, at de er medtagede, for det kan også have sin charme. Og så er de nok også lettere at give slip på igen.

Biblioteker vil altid have en særlig plads i mit hjerte, både fordi jeg har brugt mange timer der, men også fordi der er en helt særlig stemning sådan et sted, hvor så mange fantastiske historier er samlet på et sted.

Hvordan er jeres forhold til biblioteker?



mandag den 15. maj 2017

I kamp mod tiden af Ben Elton

Forfatter: Ben Elton
Titel: I kamp mod tiden
Orig. titel: Time and time again
Forlag: Turbulenz
Udgivelse: 2014 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 14 t. 3 m.
Oplæst af Lars Thiesgaard





Baggrund for læsningen:
Jeg ledte efter en titel på eReolen, som jeg kunne lytte til under mine lange køreture til arbejde. Her faldt jeg over 'I kamp mod tiden', som jeg har hørt lidt blandet om. Dog plejer tidsrejser altid at være ret underholdende, så jeg valgte at kaste mig over den.

Kort resumé:
Hugh Stanton har mistet sin kone og børn i et trafikuheld, og flakker hvileløst rundt, indtil hans gamle professor McCluskey beder ham om at tilbringe julen sammen med hende. Det er dog ikke tilfældigt, at McCluskey har inviteret ham, idet Chronos-ordenen leder efter en kandidat til at foretage en rejse i tiden, som Isaac Newton har beregnet muligt for flere hundrede år siden. Rejsen i tiden skal benyttes til, at forhindre 1. verdenskrig i at bryde ud i 1914, idet Chronos-ordenen mener, at alternativet er bedre, men er det nu også det?

Evaluering:
Denne fortælling var udmærket som underholdning på mine køreture, men ærlig talt ærgrede jeg mig over det uudnyttede potentiale i fortællingen. Mens jeg kedede mig i den første del af bogen, tog fortællingen fart til slut, med nogle plot-twists, som var ret fantastiske, og som burde have fyldt langt mere af bogen.

En stor del af fortællingen omhandler Hughs træning til hans tidrejse, hvilket inkluderer en hel del scener med den forfærdelige McCluskey, samt andre medlemmer af Chronos-ordenen. Både Hugh Stanton, den martrede sjæl, og Sally McCluskey, den ukonventionelle professor, var så kliché-fyldte personligheder, at jeg var ved at opgive bogen inden den rigtig var kommet igang. Jeg kunne leve med Hugh, mens McCluskey var ganske forfærdelig, og ganske utroværdig.

Jeg blev dog hængende, da jeg var meget interesseret i at høre om netop tidsrejsen, og hvordan Hughs møde med 1914 var. Her fik jeg en lidt flad fornemmelse, da vi ikke rigtig får fortalt særlig meget om Hughs tanker om tiden, udover fascinationen for kønsbehåring og kvindeklæder. Det var egentlig ret skuffende, men der er åbenbart ikke meget, som fascinerer Hugh.

Hugh Stanton, som er en militærtrænet historiker, gik i træningslejr med McCluskey et halvt år inden rejsen skulle foretages. Dog virker Hugh ikke rigtig til, at være forberedt på noget som helst alligevel. Jo, han har da moderne våben, computer, medicin, rejsepapirer og andet med sig, men hele hans opførsel, er vist ikke noget de har brugt tid på. Det undrer mig, at han er så uforsigtig fra start af, ved f.eks. at være ved at glemme sin oppakning med alle de moderne redskaber i, at blande sig i virkelig mange scener, at blive ved med at bruge vendinger fra en nyere tid, og at dele hotelværelse med en kvinde, når han nu er i besiddelse af kufferter fyldt med moderne ting og sager. Det virker helt igennem som en tåbelig adfærd fra en mand, som har gjort sig klar til denne rejse i 6 måneder forinden.

De specifikke historiske scener, hvor Hugh skal ændre fremtiden, er meget fint og spændende fortalt, og der fremgår her detaljer fra tiden, som jeg sukkede efter i den resterende del af bogen. Ligeledes var hele plottet omkring tidsrejse-fænomenet virkelig interessant og forvirrende på den gode måde. Her introduceres der nogle andre fortællinger kort, som virkede langt mere interessant end Hughs fortælling. Det bliver desværre hastet igennem, hvilket er super ærgerligt, da dette formentlig er på bekostning af alle de trælse scener, som den irriterende McCluskey optager. 

Som beskrevet tidligere, så er der super meget potentiale i plottet, som desværre bare blev fyldt ud med utroværdige, ligegyldige personligheder og en klichéfyldt kærlighedsfortælling. Så på trods af en fremragende slutspurt, var helhedsindtrykket simpelthen bare fladt.





Jeg kaster denne bog ind i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Rejser', da der både indgår rejser på tværs af Europa, samt den ultimative rejse, nemlig den i tiden.

mandag den 1. maj 2017

Arven af Katherine Webb

Forfatter: Katherine Webb
Titel: Arven
Orig. titel: The Legacy
Forlag: Rosinante og Co.
Udgivelse: 2010 (denne 2015)

Hørt som lydbog: 17 t. 48 m.
Oplæst af Randi Winther





Baggrund for læsningen:
Jeg stødte på 'Arven' på eReolen, og syntes at den virkede bekendt. Så tænkte at jeg ville give mig kast med den, når jeg kørte til og fra arbejde.

Kort resumé:
Søstrene Erica og Beth vender tilbage til deres mormors hus, efter mormoderens død, for at rydde op i tingene og beslutte sig for, om de vil beholde huset. Erica finder gamle billeder af deres oldemor Caroline, som ikke stemmer overens med den familiefortælling de har fået fortalt. Mens Erica stille og roligt finder ud af mere om deres oldemor, mindes de begge de somre som de har tilbragt i huset som børn, lige indtil den sommer hvor deres jævnaldrende fætter forsvandt. Erica kan ikke huske detaljerne fra den sommer, men er sikker på at Beth kan, og at hun kan overvinde hendes depression, hvis hun ser hændelserne fra den sommer i øjnene.

Evaluering:
Jeg har det lidt blandet med denne bog. Den består af to sideløbende historier. Den nutidige fortælling om Erica og Beth, og en fortidig historie om deres oldemor Carolines liv i USA. Mens jeg fandt Carolines fortælling ret interessant, synes jeg at Beth og Ericas er utrolig langtrukken. Ericas søgen omkring fortiden har en utrolig langsom fremgang, og man holdes hen omkring mysteriet med deres fætter i alt for lang tid. Jeg overvejede flere gange om jeg skulle afbryde lytningen, men samtidig var jeg simpelthen for nysgerrig. Jeg ville så utrolig gerne høre hvad der var sket med deres fætter.

Man må sige at forfatteren har formået at trække spændingen ud, men jeg synes desværre at det gav lidt bagslag, da man så når at bygge forventningerne tilsvarende op. Det var ikke fordi, at sandheden ikke overraskede mig, for det gjorde den. Men fordi jeg havde ventet så længe på det, virkede det bare en anelse fladt da man endelig nåede dertil, og det synes jeg da er ærgerligt.

Herudover synes jeg at der var en for stor afstand mellem de to fortællinger undervejs i bogen. Til slut, når alle tråde bindes sammen, er der selvfølgelig mere, som binder de to fortællinger sammen hvilket er meget fint. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Carolines fortælling, uden Erica og Beths historie, ville have efterladt et større indtryk på mig end den nuværende bog.

Efter læsningen af denne bog, tænker jeg, at det kan være en god sommerbog. Carolines fortælling er anderledes og interessant, fra en spændende tid i amerikansk historie, mens Erica og Beths historie bestemt også har et interessant mysterium, omend det er lidt langtrukkent. En udmærket bog, til lidt let, men spændende, underholdning.






onsdag den 26. april 2017

Turen går til... Paris


Endnu engang må jeg gå glip af 'Deweys Readathon' i weekenden, som af den ene eller anden grund altid ligger en smule ubelejligt for mig. Jeg er dog ikke så trist over det, da der skal ske en anden dejlig begivenhed, nemlig at jeg skal et smut til Paris. Det er en kort fornøjelse henover weekenden, med en god veninde, og jeg glæder mig. Vi har begge været i Paris før, og set alt det 'man SKAL se', så denne gang bliver det mere en oplevelse af byens stemning end de mange smukke turistattraktioner.

I denne forbindelse må i meget gerne give lyd, hvis i kender til nogle gode antikvariater eller boghandeler i Paris, som er værd at aflægge et visit.

For dem der ikke er bekendt med Deweys Readathon, er det et halvårligt læsemarathon der løber henover 24 timer. Det er så tanken, at man skal dedikere dette døgn til læsning. Der er også rig mulighed for at følge med i andres oplevelser i løbet af døgnet, eller deltage i forskellige udfordringer og konkurrencer hvis man har lyst. Det er et utroligt hyggeligt arrangement, som foregår hjemme i din egen stue, og man bestemmer helt selv, hvor meget man vil deltage. Jeg har selv deltaget et par gage, men har desværre været forhindret de seneste par gange. Det sættes igang på lørdag kl. 14 dansk tid. Man kan læse mere her.

søndag den 16. april 2017

Mærket for livet af Emelie Schepp

Forfatter: Emelie Schepp
Titel: Mærket for livet
Serie: Jana Berzelius #1
Orig. titel: Märkat för livet
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: 2013 (denne 2014)







Baggrund for læsningen:
Jeg var til et blogger-event for nyligt, med fokus på krimi-genren. I denne forbindelse fik jeg nogle krimier med hjem, herunder 'Mærket for livet'. Jeg havde ikke hørt om Emelie Schepp før, men bogen har fået gode anmeldelser, og Emelie Schepp har fået prisen 'Årets svenske krimiforfatter 2016'. Så da jeg stadig var i krimi-humør efter at have læst 'Hvidt snit', gik jeg igang med denne.

Kort resumé:
Jana Berzelius er politianklager, og kommer til at lede efterforskningen i mordet på en afdelingschef i udlændingestyrelsen. Snart følger flere mærkværdige hændelser i kølvandet på mordet, og noget tyder på, at et barn er indblandet i forbrydelsen. Jana begynder at få anelser om, at sagen trækker tråde til hendes egen fortrængte fortid, og opklaringen kommer til at betyde mere for hende end nogensinde.

Evaluering:
Denne fortælling fangede mig fra første side, og holdt mig fanget igennem hele fortællingen. Fortællingen både rystede og skræmte mig, ved sin balanceren mellem rå menneskelig ondskab og nutidige relevans, med sin fokus på flygtninge.

Jana Berzelius er kølig og afmålt, og hendes personlighed er så markant anderledes end de sædvanlige hovedrolle-indehavere i de krimier jeg før har læst, at jeg straks bliver nysgerrig efter at vide mere. Hvordan bliver man så distanceret, så social akavet, så kold? Man får nogle af svarene i bogen, men jeg er sikker på, at man bliver endnu klogere på Janas personlighed i de næste bøger. Herudover er der en række finurlige personligheder, som bestemt er troværdige. Herunder er Mia Bolander og Henrik Levin, et kriminalkommisær-makkerpar, nævneværdige. Henrik Levin, en familiefar, som har svært ved at stå ved sin ret overfor sin kone, og Mia Bolander, som befinder sig i en økonomisk krise, og bestemt ikke forstår at bedre sin egen situation.  Generelt synes jeg, at forfatteren har skabt et meget troværdigt og mangfoldigt persongalleri, uden at vade rundt i for mange klichéer.

Handlingen er spændende og interessant, og er bygget om omkring to spor, efterforskningen af mordet, samt Janas personlige efterforskning af sin fortid, som kører sideløbende men med mange sammenfald. Jeg har det lidt stramt med, når hovedrolle-indehaveren kører lidt for meget solo i efterforskninger, og jeg synes, at Janas egen efterforskning tog lidt overhånd til slut, hvilket, efter min mening, æder lidt af troværdigheden for fortællingen.

Men alt i alt, synes jeg, at det var en super god bog, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse den næste bog i serien, som jeg, heldig som jeg er, fik sammen med denne.


mandag den 10. april 2017

Hvidt snit af Lotte Petri

Forfatter: Lotte Petri
Titel: Hvidt snit
Serie: Selma Eliassen #4
Forlag: Turbine
Udgivelse: 2015

318 sider







Baggrund for læsningen:
Jeg var til et blogger-event for nyligt, med fokus på krimi-genren. Her deltog Lotte Petri, hvor hun fortalte om sit forfatterskab, sin research og sine bøger. Faktisk sad jeg ved samme bord som hende under dagen, og hun virkede utrolig flink. Blandt de bøger jeg fik med hjem fra dagen, var bl.a. denne bog, som er fjerde bog i hendes serie om Selma Eliassen, og på trods af, at jeg ikke har læst de forrige, kastede jeg mig ud i at læse denne, da hendes oplæg havde vakt min interesse.

Kort resumé:
Der går rygter om, at der er en ulv løs i nordjylland, og da den findes død med menneskerester i mavesækken, går den store efterforskning igang. I kølvandet på dette fund dukker flere lig op, og der synes en sammenhæng mellem de døde, da det tyder på, at der er foretaget lobotomi/leukotomi på de afdøde. Efterforskingen fører os omkring nynazisme, genetiske sygdomme og historiske begivenheder i Sydafrika. Retsmedicineren Lone, forskeren Selma og betjenten Buchanan kommer alle på hårdt arbejde, for at løse denne gåde.

Evaluering:
Jeg havde lyst til noget let læsning, som kunne holde mig fanget og underholdt i nogle timer. Det kunne denne bog til dels opfylde. Bogen var let at gå til, med mange korte kapitler, som gav følelsen af action og hurtig fremgang, men samtidig var der nogle punkter, som irriterede mig en anelse. Jeg har som sådan ikke noget imod korte kapitler, men jeg synes at denne fortælling sprang lidt for meget fra person til person på meget kort tid. Prologen, samt de første seks kapitler introducerer hver en ny person, med en anden rolle og fortælling end den forrige. Idet kapitlerne er meget korte vil det sige, at jeg på de første 28 sider, blev introduceret til de første syv mennesker, som endnu ikke havde noget med hinanden at gøre. For mig virker det temmelig forvirrende, da det er første gang jeg hører om alle disse forskellige mennesker. Nu valgte jeg jo, at læse denne bog, på trods af, at jeg ikke havde læst de tre foregående, da jeg synes at dette ofte har fungeret fint med de krimiserier jeg har læst. Men her kan jeg ikke udelukke, at jeg måske havde haft lettere ved, at holde styr på de mange nye bekendtskaber, hvis jeg havde læst serien fra starten. Jeg vil tro, set i bakspejlet, at der er tre af de syv, som formentlig er introduceret i tidligere bøger.

Noget af det jeg hæftede mig meget ved, under Petris oplæg på blogger-eventet, var hendes grundige research og hendes forkærlighed for små sjove detaljer fra virkeligheden. Det synes jeg skinnede klart igennem fortællingen. Der var flere sjove detaljer, som jeg er overbevist om, at hun har fået bekræftet fra relevante personer, hvilket gav lidt ekstra til fortællingen. Dog føler jeg, at teorien omkring sygdomme, ulve, obduktioner og lignende, ofte var lidt malplaceret i fortællingen. Ikke at teorien ikke skulle fremgå, men den fremgik stort set altid under en dialog, hvor der så kom et uopfordret kort foredrag om emnet. Dette virkede ikke altid helt naturligt. Dog må jeg sige, at jeg langt hellere vil have teorien en anelse malplaceret, end jeg vil undvære den. I sidste ende giver det klart fortællingen lidt mere pondus. 

Generelt var jeg ikke så glad for dialogen, da jeg ofte syntes, at den virkede utroværdig. Hvis jeg lå på et rullebord, fikseret mod min vilje, og lige var blevet reddet fra en morder, ville 'hvor kender du egentlig morderen fra?' ikke være det første jeg sagde til redningsmanden.

Rent visuelt synes jeg, at denne bog er meget tiltalende, da forside-illustrationen er helt vildt flot. Forside-illustrationer på mange danske krimier minder meget om hinanden, men jeg synes, at denne bog skiller sig ud, i al sin enkelhed. 

Generelt faldt denne bog desværre ikke i min smag, og til kommende læsere, vil jeg anbefale at man starter fra seriens start, så tror jeg helt klart, at man får mest ud af bogen. Jeg vil dog sige, at denne bog har genvakt en tidligere interesse jeg havde, og har givet mig lyst til at læse den bog om psykokirurgi, som jeg har haft stående ulæst på min reol i flere år.