torsdag den 1. maj 2014

Tjenerindens fortælling

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: Tjenerindens fortælling
Orig. titel: The Handmaids Tale
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 1985 (denne 2002)

311 sider


Efter at have set nogle anmeldelser af denne bog, blev jeg nysgerrig og skrev den på min læseliste. Jeg kendte ikke til bogen før og havde den forestilling at det var en nyere bog. Det var den bestemt ikke, da den er fra 1985. Jeg læste den så under Dewey's Readathon i lørdags.

Bogen omhandler en dystopisk republik, som opstår i det fremtidige USA. I dette patriarkalske samfund er kvinder enten hustruer, hushjælp eller rugemødre, da færre og færre kvinder kan få børn. TilFred er en sådan rugemor, hvis eneste opgave er at blive gravid med husets mand, for derefter at skulle overgive barnet til husets hustru. Hvis dette ikke sker indenfor en hvis periode, sendes hun videre i systemet, før hun ender i kolonien, som er et frygtet sted for de folk der ikke passer ind i samfundet. TilFred tænker ofte tilbage på det almindelige liv hun førte med mand og barn, for ikke så mange år tilbage, før dette nye styre tog magten. Alt dette har hun mistet. Spørgsmålet er nu hvor meget hun er villig til at satse, for at vinde friheden tilbage, i en verden fyldt med Øjne der overvåger én.

Hvad synes jeg så om den? Det har jeg virkelig tænkt meget over de seneste par dage. Min konklusion er at jeg synes den er virkelig god, på grund af de interessante, tankevækkende problemstillinger den tager op. Dog synes jeg ligesom jeg manglede lidt information. Jeg må prøve at uddybe det lidt.

TilFred er fortællerstemmen hele fortællingen igennem. Hun fortæller om sin historie i denne nye verden, samt om sin fortid. Det der var virkelig interessant i denne fortælling, sammenlignet med andre dystopiske fortællinger, er at TilFred befinder sig i overgangsgenerationen. Det vil sige at hun både har oplevet det tidligere USA, som minder om vores hverdag idag, og denne nye republik, som er så helt og aldeles anderledes. Man får en forklaring på hvordan denne forandring blev implementeret i samfundet, men her følte jeg at der var nogle huller. Jeg forstod ikke helt hvordan selve omvendelsen foregik, og så havde jeg det lidt svært ved folkets tilsyneladende accept, da det virkelig var en kæmpe omvæltning, sket på, så vidt jeg forstod, få år.

TilFred beskriver sig selv som en 'livmoder på to ben', hvilket nok er den rette betegnelse for hendes stilling. Hendes eneste funktion er at blive gravid og tilvejebringe et barn. Der er intet kærlighed, lidenskab, passion forbundet med dette ritual; det er ene og alene en pligt. I det hele taget er det et kærlighedsløst samfund der bliver stillet op. Vi er gået et skridt tilbage, opsamlet traditionelle værdier, hvor kvinden går hjemme og manden tjener pengene og hvor hverdagen dikteres af en religiøs fortolkning, og derved gemt al kvindefrigørelse væk, som der er blevet kæmpet for gennem tiden. Et af de meget væsentlige temaer som tages op i den forbindelse, er værdien af frihed. Hvor meget er man villig til at kæmpe for den, hvor meget magter man at kæmpe for den, og hvor længe går der før der sker en 'tilpasning'. Før man accepterer samfundets normer, til trods for at man lever under ringe kår.  

Atwood har sammensat sin dystopiske republik af ritualer, regler og normer, som udspringer fra mange forhenværende og nuværende samfund rundt omkring i verden. Man kan både finde spor fra kaste-systemet, Talebanstyret, arrangerede ægteskaber, henrettelser udført af folket og Gestapo, og sikkert meget mere, som jeg ikke kender til eller tænkte over. Men dette gør at Atwoods fiktive fremtid, pludselig bliver mere levende, da der kan drages paralleler til virkeligheden. Det beundrede jeg virkelig i bogen. Det er godt skruet sammen.

Endnu en ting jeg virkelig nød i bogen var TilFred's ordkløveri. Hendes kedsommelige hverdag bliver udfyldt af tanker om hendes virkelighed, tanker om hendes fortid, og filosoferen omkring ord og deres betydning, eksempelvis tænker hun over hvorfor natten falder på og ikke stiger op.

Noget jeg nød knap så meget var oversættelsen. Jeg synes der var mange steder, hvor jeg studsede over en spøjs formulering, og jeg ville nok anbefale andre at læse bogen på originalsprog.

Men alt i alt synes jeg den var rigtig god. En af de ting som gør at bogen går fra 'god' til 'rigtig god', i min vurdering, er 100% bogens egenskab til at sætte tanker igang. Tanker om frihed, tanker om kulturer, tanker om levevilkår. Det er fantastisk når bogen rækker længere end den sidste side og giver stof til eftertanke. Så jeg kan bestemt anbefale den til folk, hvor disse ord vækker nysgerrighed. Den er helt sikkert værd at samle op.





6 kommentarer:

  1. Det lyder som en super interessant bog - den ryger lige på to-read-listen. Men vil lige undersøge om jeg kan finde den på originalsprog, hvis der er sære oversættelser nu og her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det vil jeg anbefale. Synes sproget virkede lidt klodset her og der. Men meget interessant bog :)

      Slet
  2. Rigtig fin anmeldelse! Jeg har længe overvejet at få bogen læst, og du har bestemt skubbet mig længere i den retning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig også værd at læse. Den sætter fokus på mange interessante emner :)

      Slet
  3. Jeg har netop fået bogen hjem på boghylden. Grundet eksamen, må den desværre stå og pynte lidt endnu, men glæder mig da endnu mere til at læse den efter din fine anmeldelse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er bestemt også værd at glæde sig til :)

      Slet