lørdag den 16. september 2017

Lao Folktales nedskrevet af Steven Jay Epstein



Da jeg var i Laos i 2015, købte jeg en lille bog med hjem med fabler fra Laos. Det er en fin lille souvenir, som samtidig kan fortælle lidt om kulturen i landet.

Det er Steven Jay Epstein, som har nedskrevet de fortællinger, som han har fået fortalt under hans 10 år lange ophold i landet. Som mange andre folkeeventyr/fabler, som er blevet fortalt videre gennem generationer, er der mange forskellige versioner af hver fortælling, og denne bog har samlet de versioner, som Epstein har fået fortalt, eller som Epstein har valgt ud.

Bogen indeholder 23 korte fortællinger, hvoraf flere af dem, beretter om den jævne mand Kham, som får et nyt navn: Xieng Mieng. Xieng Mieng er nok jævn, men er så snu, at han med list overvinder både velstående købmænd, kunstnere og kongen gang på gang.

Fortællingerne rummer blandt andet hvordan Kham fik sit nye navn, hvordan den ensomme løve forsøger at få venner og om de tre venlige fluer, som leder efter eventyr. Man kan fornemme mange ligheder mellem Æsops fabler og disse, men de har hver især fået deres eget Lao særpræg. Epstein har ligeledes tilføjet detaljer til nogle af fortællingerne, og mens jeg nød at læse fortællingerne, brød jeg mig ikke om Epsteins tilføjelser. Som for eksempel da fluerne skal huske at medbringe deres tandbørste, hvilket virkede helt malplaceret i fortællingen og en ligegyldig detalje.

Bogen har fine illustrationer, udført af en Lao kunstner Anoulom Souvandouane, som gav et fint ekstra til fortællingerne. Der er udført en helside-illustration til hver fortælling.

Rigtig fin underholdning og et godt lille udsnit af Laos folkefortællinger.


lørdag den 9. september 2017

Nye bøger til reolen (28)


Generelt køber jeg ikke mange bøger, og når jeg gør, er det oftest på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, hvor jeg elsker at gå på skattejagt. Jeg ønsker mig dog tit bøger, og da jeg holdt fødselsdagsfest i sidste måned, fik jeg da også to virkelig fine bøger. Den ene er 'Dinas Bog' af Herbjørg Wassmo, som er en bog jeg længe har tænkt, jeg gerne ville læse. Jeg er vild med filmatiseringen, så mon ikke bogen også vil falde i min smag. Den anden bog jeg fik, har stået min ønskeseddel i virkelig lang tid, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse i den. Det er ingen anden end 'Mumitrolden - De tre første romaner' af Tove Jansson. Mumitroldene var på tegnefilm i TV, da jeg var barn, og jeg har virkelig brugt meget tid på at se dem. Jeg var vild med de små hvide runde trolde, for ikke at nævne de utallige andre sjove væsner der findes i dette univers. Det bliver meget morsomt at læse fortællingerne. De tre små Penguin-bøger er en tilføjelse jeg selv har stået for. Det er næsten blevet en lille tradition, at når jeg har læst tre i 'Little Black Classic'-serien, så køber jeg tre nye. De passer lige ned i min håndtaske når jeg er på farten, så det er rart at have nogle ulæste stående. Denne gang er valget faldet på 'How Much Land Does A Man Need' af Leo Tolstoy, 'Lord Arthur Savile's Crime' af Oscar Wilde og 'The Old Man of the Moon' af Shen Fu.


tirsdag den 5. september 2017

MaddAddam af Margaret Atwood

Bogen er modtaget, som et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Forfatter: Margaret Atwood
Titel: MaddAddam
Serie: MaddAddam #3
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivelse: 2013 (denne 2014)


461 sider


Baggrund for læsningen:
Jeg modtog denne bog til et bogbloggertræf for nogle år tilbage. Jeg havde kort forinden læst 'Tjenerindens fortælling', og var ret begejstret for at modtage en titel af samme forfatter, som jeg ikke havde kendskab til. Det var dog tredje bog i en serie, så den blev parkeret på min bogreol, og kom til at stå der temmelig længe, før jeg igen skulle tage fat i den. Da jeg, tidligere på året, ved et tilfælde faldt over den første bog, som lydbog, på eReolen, besluttede jeg mig for at kaste mig over serien.

Kort resumé:
Ren, Toby, Jimmy og Crakerne er endelig blevet forenet med de overlevende MaddAddam'er og Guds Gartnere. De er dog ikke i sikkerhed, da de må sig værne sig mod grisongerne og en gruppe frygtindgydende painballere, som ikke lader noget stå i vejen for dem. Zeb fortæller Toby om sin opvækst sammen med Adam Ét fra før kaosset brød ud, og Toby må træde i Jimmys plads i forhold til Crakerne, som holder på deres traditioner.

Evaluering:
Det er altid spændende at læse en afslutning på en serie, og det er så let at blive skuffet. Det var på mange måder en anderledes oplevelse at læse denne bog, i forhold til de to forrige, da jeg hørte de to forrige på lydbog. Men jeg kunne godt lide selv at læse de mange mystiske ord, og jeg synes, at denne afslutning harmonerer godt med de to forrige fortællinger.

I første bog hørte man om Jimmy og Glenns fortid, i anden bog om Ren og Tobys og i denne sidste om Zeb og Adam Ét. Det var en meget fin måde at binde bøgerne sammen på, da både Zeb og Adam Ét har spillet en rolle i de andre fires liv. Jeg kunne også godt lide at høre om Zebs barndom, som igen viste en anden side af Atwoods fremtidsverden før kaosset brød ud. Mens Jimmy og Glenns fortid foregik i enklaverne, foregik Ren og Tobys i Plebsområderne, og Zeb og Adams fortid foregik ved kysten, med en far der var leder af en religiøs sekt. Alle tre scener har været vidt forskellige, men har stadig haft så meget kontakt til hinanden, at troværdigheden har været stor.

En del af handlingen fortælles med Zebs ord, en del med Tobys og en del med Crakerne, som i form af den lille Blackbeard virkelig stjal mit hjerte. Jeg var glad for alle tre fortællerstemmer, som også gav en hvis variation i læsningen. Sommetider kunne jeg godt hungre efter lidt mere fremdrift i fortællingen, men på den anden side, er det en af styrkerne ved de tre bøger. Mens vi får fortalt om fortiden, står vi næsten stille i nutiden, og oplever blot en kort periode i en kaotisk verden, hvor størstedelen af menneskeheden er udryddet. Og dette af en enkelt mand, som alle vores fortællere har en relation til.

Atwood har selv udtalt, at ingen af de opfindelser, medikamenter og lignede, der nævnes i serien, er taget ud af den blå luft. Det hele findes, er blevet forsket i, eller er teoretisk muligt, hvilket jeg synes er enormt tankevækkende, temmelig skræmmende, og gør bøgerne super relevante at læse.

Jeg synes personligt, at denne serie er helt vildt god! Jeg kan anbefale at dykke ned i serien, hvis man kan lide post-apokalyptiske fortællinger, spækkket med sort humor og en overflod af fantasi. Men start lige med 'Oryx og Crake'.


lørdag den 26. august 2017

Bryggens Bogskab


Idag var jeg ude og gå en tur i det område jeg bor. På min tur kom jeg forbi kulturhuset på Islands Brygge, hvor der er blevet sat et bogskab op. Det fungerer lidt som et bogbytteskab, bortset fra at man er velkommen til at tage bøger, på trods af, at man ikke har sat nogle istedet (dog max. tre bøger om dagen). Det er sådan en fin idé, og det ser også ud til, at der er meget interesse for initiativet. Der var ihvertfald mange mennesker forbi skabet i den tid jeg stod og kiggede, så det var en sejr, at få taget et billede uden folk 'i vejen'. Der var ret mange bøger (der er tre sider i alt, som den side i ser på billedet) og de var vidt forskellige. Jeg satte to bøger af, som jeg havde valgt at skille mig af med, men tog ikke nogen bøger med tilbage denne gang. Der var nogle rigtig gode titler, som jeg allerede ejer, men derudover var der ikke lige noget der fangede min interesse idag. Jeg skal uden tvivl huske at komme forbi en anden gang. Så hermed en anbefaling givet videre fra mig til jer, hvis i befinder jer i området!


lørdag den 12. august 2017

Min ferielæsning

Jeg har ikke fået læst så meget på det seneste, hvorfor ved jeg ikke. Jeg tror bare at energien er brugt andetsteds, så lysten har ikke rigtig været der. Men nu har jeg ferie, så jeg håber at jeg kan få læst lidt i den kommende uge. Der er særligt tre bøger, som jeg rigtig gerne vil læse snart: 


Den ene er afslutningen på MaddAddam-serien af Margaret Atwood. Efterhånden kan ingen vist være i tvivl om, at jeg har været ret vild med de foregående to bøger, og jeg glæder mig helt vildt til at få læst afslutningen på værket. 

Herudover vil jeg gerne læse krimien 'Hvide spor' af Emelie Schepp. Tidligere på året læste jeg den forrige bog til denne serie 'Mærket for livet', og jeg var virkelig positivt overrasket over den. Og så synes jeg altså det er skønt, at læse en krimi af og til, som adskiller sig lidt fra de andre bøger jeg læser.

Den sidste bog er 'Enke i et år' af John Irving. Jeg er ret glad for Irvings skriverier, men samtidig tager det mig ofte enormt lang tid at læse hans bøger. De er så smækfyldt med kompakte sætninger, indeholdene så meget info, at læsningen kræver al min opmærksomhed. Jeg er allerede igang med denne, og synes at den tegner virkelig godt.

søndag den 6. august 2017

3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (2)


The Stolen White Elephant
af Mark Twain
Penguin Little Black Classics
54 sider
*****

Denne bog indeholder 4 korte fortællinger om ekstraordinære dyr og uartige børn. Den længste fortælling er 'The Stolen White Elephant', som omhandler en godtroende mand, som har ansvar for at levere en hvid elefant fra Siam til England. I England forsvinder elefanten dog, og en række uduelige detektiver ansættes til at finde elefanten. Den stakkels godtroende mand bliver taget godt og grundigt ved næsen, i jagten efter elefanten. Jeg nød denne fortælling lige så lidt, som de resterende fortællinger i denne lille samling. Der er ingen tvivl om at fortællingerne skulle være morsomme, men jeg grinte desværre ikke.

Lot No. 249
af Arthur Conan Doyle
Penguin Little Black Classics
51 sider
*****

Denne bog indeholder fortællingen om Abercrombie Smith's oplevelse med underboen Bellingham på Oxford University, og dennes farlige interesse for oldegyptisk kultur, som er ved at ende grueligt galt. Smith får en anelse om, at Bellingham har magten over et ellers afdød og mumificeret individ. På trods af de få sider, formår denne bog at give en helstøbt fortælling, som jeg fandt aldeles underholdende. Hvis jeg ikke allerede var igang med Doyles fortællinger om Sherlock Holmes, ville denne bog bestemt have givet mig lysten til at begynde.

The Queen of Spades
af Alexander Pushkin
Penguin Little Black Classics
53 sider
*****

Denne korte novelle fortæller historien om Hermann, som under et kortspil i Moskva overhører beretningen om en gammel grevinde, der ligger inde med et sikkert trick til at vinde i kort. Hermann bliver besat af tanken om dette trick, og forleder mere end bare sig selv i forsøget på at få dette i hænde. Det er en aldeles fin fortælling, om hvor langt grådighed kan føre en almindelig mand, og at man altid kommer til at betale for sine synder.


Læs også anmeldelserne af 'The Beautifull Cassandra' af Jane Austen, 'A Simple Heart' af Gustave Flaubert og 'To Be Read at Dusk' af Charles Dickens under '3 korte anmeldelser af 3 korte bøger (1)' her.

søndag den 30. juli 2017

Ildhav af Chufo Llorens

Forfatter: Chufo Lloréns
Titel: Ildhav
Orig. titel: Mar de Fuego
Forlag: Katrin Agency
Udgivelse: 2011 (denne 2016)

Hørt som lydbog: 21 t. 6 m.
Oplæst af Thomas Leth Rasmussen







Baggrund for læsningen:
Da jeg endnu engang skulle finde en god bog at lytte til, i bilen på vej til arbejde, faldt jeg over 'Ildhav' og mindedes at have læst en god anmeldelse af netop denne. Beskrivelsen af fortællingen mindede mig meget om Ildefonso Falcones' forfatterskab, som jeg rigtig godt kan lide, så jeg valgte at kaste mig over den, trods fortællingen er meget lang. 

Kort resumé:
Skibsrederen Martí Barbany er en fremtrædende borger i Barcelona, med en god kontakt til grevskabet i Barcelona. Martís datter, Marta, kommer til hoffet, som hofdame, et sted hvor Martí forventer, at Marta er i sikkerhed, mens han skal ud på en større rejse, for at skaffe et skib, samt dets besætning, som han har mistet, tilbage. Marta befinder sig dog hurtigt på gyngende grund ved hoffet, som flyder med intriger og skandaler. Et andet sted i Barcelona, udtænker Bernabé Mainar skumle planer, for at hævne sig på en række borgere, som han mener, at have gjort ham uret. Iblandt disse borgere, befinder sig de mennesker, som står Marta nærmest.

Evaluering:
1100-tallets Barcelona byder på kærlighed, hævn, intriger, uretfærdighed og venskab; alt hvad sådan en type roman bør indeholde.  Jeg nød virkelig at lytte til denne fortælling, som førte mig rundt i Barcelonas gader, og viste mig både den pæne og den grimme side af byen. Jeg kom hurtigt til at holde af persongalleriet, som var stort og farverigt, omend en anelse forudsigeligt.

Én af de ting, som jeg synes går igen i det meste historiske fiktion jeg har læst er, at der er et meget stort skel mellem godt og ondt. Enten er man det ene, eller også er man det andet. Et eksempel er greveparrets tvillinger, hvor den ene er godheden selv, den anden er ondskaben selv. På trods af favorisering af forældrene, virker det lidt usandsynligt, at de to brødre udvikler sig i så forskellig retning. Der er ingen gråzoner, og dette kan godt virke en anelse unuanceret. Llorens er dog ikke bleg for at skille sig af med nogle af historiens gode karakterer, hvilket er et plus. Men det ville nu have været mere spændende, hvis der var flere karakterer som bevægede sig mellem det gode og det onde.

Jeg elsker denne type romaner, hvor der er lagt op til den helt store fortælling, som ofte følger en stor del af et liv på godt og ondt, hvilket denne bog ligeledes gør. Man følger Martas udvikling, fra at være en lille pige, til en giftemoden kvinde, samt Martí, fra at være en mand med et spædbarn, til en ældre mand. 

En forvirrende faktor var navnene. Altså greven som hedder Ramon Berenguer d. 1, har en søn ved navn Pere-Ramon, samt tvillingedrenge, med navnene Ramon Berenguer d. 2 og Berenguer Ramon d. 2. Altså det er jo bare de samme navne, som er byttet lidt rundt! Og i fortællingen benyttes alle navnene, som udgangspunkt, ikke. Så når der navnet Ramon nævnes, kan det sådan set være fire forskellige mænd! Det gav en del forvirring under lytningen, men idet disse navne er baseret på virkelig historie, kan jeg vel næppe klandre forfatteren for, at prøve at snøre mig. Herudover var navne som Barbany og Bernabé, som hurtigt kan forveksles, ikke med til at gøre det lettere. Heldigvis handlede de ovenstående personer så forskelligt, at man ofte kunne stykke sammen, hvem der var tale om, ud fra de handlinger der blev foretaget.

Hvad jeg ikke vidste, før jeg læste en anmeldelse hos 'Den lille Bogblog' var, at denne fortælling er en fortsættelse til bogen 'Jeg vil give dig verden'. At dette kan lade sig gøre, må jo betyde, at Ildhav er en fremragende selvstændig fortsættelse, dog ville jeg ønske at jeg havde været lidt mere skarp, og fået de to fortællinger i korrekt rækkefølge.

Jeg vil anbefale 'Ildhav' til alle, som er glade for historisk fiktion, og som kan lide at læse romaner med store armbevægelser, som strækker sig over mange år. Jeg vil dog anbefale at man læser 'Jeg vil give dig verden' først. Det ville jeg have gjort, hvis jeg havde vidst den fandtes. Med det sagt, kan denne sagtens læses selvstændigt.


Denne bog indgår i min læseudfordring for 2017, under kategorien 'Livsfaser', da fortællingen følger flere af karaktererne gennem en længere årrække.